Tekniq vælger virtuelt årsmøde

Corona-krisen har fået brancheorganisationen til at rykke ind bag skærmen med et program fyldt med prominente deltagere.
Boligminister Kaare Dybvad (S) er blandt talerne på Tekniq Arbejdsgivernes Årsmøde, som bliver holdt bag corona-lukkede døre. Pressefoto.
Boligminister Kaare Dybvad (S) er blandt talerne på Tekniq Arbejdsgivernes Årsmøde, som bliver holdt bag corona-lukkede døre. Pressefoto.

Kaare Dybvad (S), Tommy Ahlers (V), Steen Bocian og Troels Myhlenberg. En ting har alle fire til fælles – udover deres status som kendte politikere eller mediepersoner. De er nemlig alle tilsagt til Tekniq Arbejdsgivernes Årsdag 30. september. Men deltagerne vil ikke kunne møde dem personligt.

Arrangementet er nemlig grundet corona rykket om bag skærmen. Det er altså kun med en tilstrækkelig fin netforbindelse, at man vil kunne høre de herres betragtninger i relation til: Hvordan kommer dansk økonomi tilbage på vækstsporet? Hvad gør installations- og metalvirksomhederne? Og er digitalisering og grøn vækst vejen frem?

Skulle man have interesse i at deltage i det to-timers seminar, kan man finde en tilmeldingformular her. Der er frist 25. september.

Relateret indhold