Svendborg surfer med på fremryknings-bølgen

Kommune efter kommune vælger at udnytte det suspenderede anlægsloft. Det gælder også på sydfyn.
Svendborg har fundet en række bygge- og anlægsopgaver, som kan komme egnens erhvervsliv til gode. Foto: Colourbox.
Svendborg har fundet en række bygge- og anlægsopgaver, som kan komme egnens erhvervsliv til gode. Foto: Colourbox.

Svendborg Kommune melder sig i det støt voksende kor af kommuner, der har valgt at fremrykke offentlige investeringer.

Opgaverne i den sydfynske kommune omfatter renovering af fortove, nye p-pladser og skilte, udskiftning af vinduer, renovering af tage, istandsættelse af skoler, havneprojekter og mere til. Den komplette listen kan ses på Fyns Amts Avis.

I alt er det besluttet at fremrykke og låne penge til kommunale opgaver for 48,47 millioner kroner.

Som mange vil vide, er det coronakrisen, der har sat gang i bølgen af fremrykkede investeringer. Det lader sig gøre, fordi regeringen og KL har gjort kommunerne fri af anlægsloftet i 2020 og givet mulighed for lånedispensation.

Relateret indhold