Debatten om byggeriets negative påvirkning af klimaet har i høj grad taget afsæt i valget af byggematerialer. Materialevalget er uden tvivl vigtigt og en stor del af den samlede klimaligning, men langt fra hele billedet. Endnu vigtigere er det at beregne en bygnings CO2-fodaftryk gennem hele dens livscyklus. Og at vi tænker “klimaøkonomisk” rundt om hele byggeriet.Men hvordan gør vi dette bedst muligt og på det rette videnskabelige grundlag?
Løsningerne er flere, men overordnet kommer øget digitalisering, brug af data og automatisering i byggeriet til at gøre en kæmpe forskel. Og i den forbindelse står Danmark stærkt, hvilket jeg vender tilbage til.
At konstruere en “grøn bygning” handler om at optimere alle byggeprocesser, så den negative miljøpåvirkning holdes på et minimum og ikke bliver et fremtidigt problem. Dette omfatter beregninger af bygningens energieffektivitet, mængden af affald fra byggeprocessen, materialets CO2-fodaftryk og effekten af bygningens placering i forhold til dens opvarmning.
For at beregne den forventede klimapåvirkning korrekt er det vigtigt at bruge de rigtige data og teknologier. Med datadrevet ledelse og kunstig intelligens bliver det muligt at foretage mere nøjagtige forudsigelser af, i hvor høj grad en bygning vil slide på klimaet og undgå negative overraskelser. Andre eksempler er IoT (Internet of Things og såkaldt forbundet byggeri), der kombineret med mere avanceret teknologi i projektstyringsværktøjerne, kommer til at spille en afgørende rolle i fremtidige byggeprojekter. Det bliver med andre ord markant nemmere at kontrollere energiforbruget og klimapåvirkningen for hver kvadratmeter. På samme tid vil mere effektiv kommunikation og hurtigere beslutningsveje føre til bedre logistik, der igen vil sænke CO2-udledningen i byggefasen.
Gode nyheder: Danmark står stærkt
Samlet set står Danmark – og for den sags skyld i resten af Norden – rigtig stærkt i forhold til at reducere kommende byggeriers CO2-udledning. Vores digitalisering er fremskreden og i top i forhold til andre lande, viser undersøgelser fra Autodesk. Det kommer os til gode nu. Jo bedre muligheden er for en stor grad af automatisering, jo større er muligheden for at opnå “stordriftsfordele” i det grønne byggeri. Et godt eksempel er såkaldt modulopbygget konstruktion, hvor miljøvenlighed er baseret på præcise målinger, der resulterer i mindre affald i byggefasen. I modsætning til traditionelle byggerier der typisk bygges fra scratch i design og planlægning og dermed ikke gør det muligt at kopiere det færdige byggeri til andre lokationer.
Sidst, men ikke mindst, bliver det stadig vigtigere at indsamle de data, der er en forudsætning for grøn konstruktion i henhold til ensartede bæredygtighedsstandarder. Både i Danmark, Norge, Finland og Sverige stiller investorer og udviklere stigende krav til materialer og sporbarhed, og dette arbejde løftes bedst ved hjælp af digitale tvillinger og cloud-løsninger. Cloud-løsninger bliver en gamechanger i forhold til at dekonstruere bygninger og genbruge dem igen. Og så er data i skyen med til at sikre en hurtig byggeproces og få kostbare ændringer i den fysiske opførelse, fordi alle projektdeltagere hele tiden vil have fuld dataadgang og overblik, dvs. Live, mens der bygges.
Det er præcis dét, som digitale værktøjer kan tilføre klimakampen i byggeriet: Mulighed for at implementere relevante klimaløsninger allerede i den initiale designfase, hvor de har størst klimaeffekt, at bygge til en senere cirkularisering og parallelt med anerkendte DGNB-standarder og EU og FN’s klimamål. Nøglen er at opsamle data fra hvert projekt og dele denne viden kollektivt, så vi alle trække i den rigtige retning – fra først til sidst i byggeriets levetid.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';