At der er færre tomme, private lejeboliger betyder, at tomgangen nu er nede på 3,2 %, hvilket er lavere end gennemsnittet fra 2000-2022.
I samme periode er der kommet mange nye boliger til, og det har der tydeligvis været et stort behov for, fortæller Morten Marott Larsen, underdirektør i EjendomDanmark:
– Vi står netop nu også i en situation, hvor både stigende rente og inflation påvirker danskernes privatøkonomi. På trods af usikkerheden bør der fortsat planlægges nye lejeboliger, da et større boligudbud kan sikre en god bolig til os alle i nærheden af, hvor man gerne vil bo.
Bureaukrati skal ikke være hæmskoen
Med en tomgang på 2,5 % (et fald på 2,1 procentpoint siden sidste år) er det særligt i hovedstaden, at der mangler boliger.
– Der er fortsat flere, som gerne vil bo i København. Vores hovedstad er jo en dejlig by. Det er bare vigtigt, at der er boliger nok til alle. Derfor skal der for eksempel også styr på byggesagsbehandlingen i Københavns Kommune, så det ikke er bureaukrati, der er hæmskoen for udvikling, siger Morten Marott Larsen.
Vigtigt samspil mellem boligtyper
I centrum af København er tomgangen for boliger faldet 1 procentpoint siden sidste kvartal.
Ifølge Morten Marott Larsen viser det, at der også her og nu er en stor søgning mod lejeboliger i hovedstaden:
– Der er ganske givet en gruppe københavnere, der udnytter lejeboligens indbyggede fleksibilitet til at få en god bolig centralt i byen, mens det er svært og risikabelt at komme ind på ejerboligmarkedet. Det er netop ved det gode samspil mellem de forskellige boligtyper, at vi får et mangfoldigt boligmarked – også i hovedstaden.
