Spar tid på anskaffelse

ESSVE byder også ind på direkte salg til byggepladser.
ESSVE vil gerne have større del i salg af befæstigelse til byggepladser. Det kan for eksempel ske med ESSCON konceptet. Pressefoto.
ESSVE vil gerne have større del i salg af befæstigelse til byggepladser. Det kan for eksempel ske med ESSCON konceptet. Pressefoto.

Med ESSCON konceptet tager også ESSVE kampen op mod de store aktører, når det kommer til direkte salg af befæstigelse til byggepladserne.

Konceptet betyder, at man får leveret en container direkte til byggepladsen med de befæstigelses-materialer, man skal bruge. Containeren bestilles altid hos byggemarkedet.

Ifølge ESSVE står befæstigelse i gennemsnit for to-tre procent af de samlede omkostninger ved byggeprojekter. Men de tegner sig for helt op til 60 procent af anskaffelsestiden. Dermed kan ESSCON være med til at spare meget tid og øge effektiviteten på byggepladsen.

– Vi ved, der bliver brugt rigtig meget tid på at hente skruer og beslag, fordi man har bestilt for lidt, forkert eller emballagen er gået i stykker, og produkterne er blevet spildt. Vi kan sikre, at der altid er de rigtige materialer til rådighed på selve byggepladsen og dermed spare en masse tid – og som konsekvens en masse penge, siger Søren Dagø, Sales Manager, ESSVE Danmark.

Relateret indhold