Sikkerhed læres gennem sanserne

Tømrerlærlinge har brug for, at kroppen bliver tryg ved at skulle arbejde med et værktøj eller en bestemt arbejdsmetode. Det vil give færre skader og arbejdsulykker, konkluderer nyt dansk studie.
Tømrerlærlinge har brug for, at kroppen bliver tryg ved at skulle arbejde med et værktøj eller en bestemt arbejdsmetode, inden de bliver sat til at udføre en opgave på egen hånd, viser nyt studie. Foto: Colourbox.
Tømrerlærlinge har brug for, at kroppen bliver tryg ved at skulle arbejde med et værktøj eller en bestemt arbejdsmetode, inden de bliver sat til at udføre en opgave på egen hånd, viser nyt studie. Foto: Colourbox.

Bygge- og anlægsbranchens ulykkesstatistik viser alt for mange ulykker – og her bidrager især branchens tømrerlærlinge som en stor gruppe. Men det kan der gøres noget ved, hvis arbejdspladserne fokuserer mere på, hvordan lærlingenes sikkerhedspraksis udvikles.

Det billede tegner et nyt studie fra Arbejdsmedicin Herning, Hospitalsenheden Vest, som arbejdsmiljøforsker Regine Grytnes har stået i spidsen for.

Hun har interviewet 40 tømrerlærlinge og været med otte af dem på arbejde i op til tre uger, skriver Magasinet Arbejdsmiljø.

Lærlingene fokuserer på at bevise deres eget værd, når de kommer ud i praktik. De er meget optagede af at passe ind og få noget fra hånden. Derfor går de ifølge studiet højere op i arbejdsopgaverne end i sikkerhedsbestemmelser.

Det betyder ikke, at de ikke er bevidste om farer og risici. Men det fremgår, at sikkerhed og tryghed afhænger af tillidsfulde relationer til kollegaer, sjakkets samlede erfaring og viden, ligesom deres sikkerhedspraksis i høj grad udvikles på baggrund af kropslige fornemmelser af, hvorvidt det kan være farligt eller ufarligt at arbejde med en sav eller fra et stillads.

– Et af studiets mest markante resultater er, at lærlingene risikovurderer i forhold til kroppens fysiske signaler og ikke efter, hvad de eksempelvis måtte have lært om arbejdsmiljøregler og procedurer. Set fra lærlingenes synsvinkel er det sådan set lige meget, om opgaven er farlig eller ej, hvis blot de føler tryghed, siger Regine Grytnes til Magasinet Arbejdsmiljø.

Brug for konkret oplæring

Forskerens enkle råd er da også, at både skoler og virksomheder bør tage studiet alvorligt, hvis sikkerheden skal forbedres. Eksempelvis anbefaler hun virksomhederne, at der kommunikeres til både ‘hoved og krop’, når lærlingene starter i praktik.

– Der skal være tale om en integreret faglig og arbejdsmiljømæssig instruktion for eksempel til at håndtere et nyt arbejdsredskab. Man skal tænke på, at lærlingene står på totalt bar bund. De har ikke nogen erfaringer at trække på og skal først lære og mærke, hvordan værktøj og metoder fungerer i praksis, siger hun og tilføjer, at konsekvensen ellers er, at den første tid på arbejdspladsen bliver meget risikofyldt.

Studiet er en del af forskningsprojektet SIBA ‘Ulykker og sikkerhedspraksis i Bygge- og Anlægsbranchen’, der er støttet økonomisk af Arbejdsmiljøforskningsfonden. Formålet er blandt andet at bidrage til regeringens og Folketingets målsætning om at reducere antallet af arbejdsulykker med 25 procent inden udgangen af 2020.

Set fra lærlingenes synsvinkel er det sådan set lige meget, om opgaven er farlig eller ej, hvis blot de føler tryghed.

Relateret indhold