Screningssvar på 20 minutter

PCB analyser: Ikke længere undskyldning for at undlade at undersøge for PCB.
Resultatet foreligger på cirka 20 minutter.
Resultatet foreligger på cirka 20 minutter.

Med den helt nye, pålidelige og samtidig meget effektive metode til screening for PCB tager det blot omkring 20 minutter før man ved, om der er PCB i materialet i sådanne mængder, at der skal gøres noget her og nu eller senere.

Hidtil har testmålinger for PCB i Danmark været gennemført med GC/MS metoden, som godt nok er meget nøjagtig men også meget dyr, for den kræver specialuddannet personale på faste laboratorier til at udføre testene. Det afstedkom lang svartid på resultaterne samtidig med, at metoden er meget omkostningstung.

– Den nye metode er klar til at tage i brug straks og giver svar på mængden af PCB inden for 20 minutter – og på stedet. Det er i øvrigt let at gennemføre flere analyser samtidigt, så tidsforbruget pr. analyse kan nedbringes yderligere ved en serie af ensartede prøver. Der skal altså ikke først udtages prøver, der skal sendes til laboratorier og analyseres i flere dage, siger direktør Jan Bødker, Cami Miljø.

Rullelab

Testen er udviklet af CISMI i samarbejde med innovative studerende fra RUC og på initiativ af Cami Miljø. Den kan foretages nemt og hurtigt og giver pålidelige resultater. Metoden kan benyttes i både erhvervsbygninger, parcelhuse, lejlighedskomplekser, institutioner, fabrikker osv., og den kan benyttes på mange forskellige materialer som fuger, beton, gulvbelægninger, fliser, byggeaffald m.m.

Det rullende laboratorium, miljøvognen, kommer på stedet, hvor testen skal udføres. Fotodokumentation og rapport foreligger, inden der køres igen. Alt i alt en meget hurtig, effektiv og pålidelig løsning af opgaven, der ovenikøbet er væsentlig billigere end de traditionelle løsninger.

Relateret indhold