Schneider Electric satser på VR og AR

Schneider Electric har netop opkøbt software-virksomheden MWPowerlab med det formål at øge udviklingen af både Virtual Reality og Augmented Reality blandt andet inden for BMS.
Dette er en skitse til en 3D-model af et hospital, der bliver gjort levende med Schneiders digitale platform.
Dette er en skitse til en 3D-model af et hospital, der bliver gjort levende med Schneiders digitale platform.

I Danmark er Schneider Electric allerede i gang med at teste brugen af VR og AR som middel til at øge brugervenlighed inden for BMS og anvendelse i uddannelse. Derfor forventes opkøbet af software-virksomheden MWPowerlab, der er førende inden for 3D real-time teknologi, at fremme anvendelsen af VR og VR hos Schneider Electric.

– Med opkøbet sikres vores kunder adgang til avanceret teknologi med den højeste brugervenlighed. VR og AR forventes hurtigt at blive normen inden for branchen til at levere operatør-træning, simuleringer og driftsoptimering, siger Tobias Scheele, der er senior vice president hos Schneider Electric.

Bedre uddannelse og performance

Der er store forventninger til teknologierne VR og AR, hvor arkitekter forventer et endnu bedre byggeri ved brug af VR, tror Schneider Electric på en endnu bedre bygningsperformance. Brugerens behov bliver nemlig lettere at sætte i centrum med VR og AR.

– BMS-anlæg bliver generelt mere kompliceret, men uddannelse følger ikke nødvendigvis med. Her åbner VR for nye muligheder med at uddanne mere visuelt. Det bliver også lettere at afprøve nye tiltag uden at påvirke brugeren af bygningen, da tiltag først tages i brug, når de er testet visuelt, siger Niels Boel, direktør for forretningsudvikling i EcoBuilding, Schneider Electric.

Teknologi udvikler sig ekspotentielt. Derfor er det vigtigt som branche at udnytte de seneste teknologier tilpasset bygningsstyring og dermed sikre kunder et innovativt produkt.

Schneider Electric har med StruxureWare – efter eget udsagn – på nuværende tidspunkt verdens bedste værktøj til datafremstilling og analyser til energibesparelser.

Fundamentet for fremtiden med brugen af VR og AR er derfor allerede lagt. Og det nye Schneiders nyåbnede Innovationscenter i Lund skaber rammerne for operationaliseringen af teknologien.

BMS-anlæg bliver generelt mere kompliceret, men uddannelse følger ikke nødvendigvis med. Her åbner VR for nye muligheder med at uddanne mere visuelt.

Relateret indhold