Fra regnskabet
- Bruttofortjeneste: 8,590 mio. kr. (2018: 7,289)
- Resultat før skat: -7,142 mio. kr. (2018: -9,600)
- Årets resultat: -5.573 mio. kr. (2018: -7,488)
- Antal medarbejdere: 38 (2018: 39)
Trods fremgang formåede BAM Danmark ikke i seneste regnskabsår at rette helt op på 2018-resultatet, hvor det endte med en bundlinje på minus 9,6 millioner kroner. 2019 endte med et minus på 7,1 millioner. Det viser det nyligt offentliggjorte årsregnskab for det danske datterselskab under hollandske Royal BAM Group.
Selskabet betegner selv årsregnskabet som værende utilfredsstillende, og man forventer ifølge ledelsesberetningen at øge omsætningen i indeværende år, samt at lande et mindre overskud før skat.