Q-Construction har shoppet ved Bolind

27. februar blev Bolinds bygge- og renoveringsaktiviteter lagt ind under den aarhusianske entreprenør.
Bestyrelsesformand i Q-Construction A/S og medejer Poul Bærentsen (th.) fejrer sammen med administrerende direktør, medejer og stifter Morten Rankenberg, at man netop har har opkøbt Bolinds bygge- og renoveringsaktiviteter. Foto: Q-Construction A/S.
Bestyrelsesformand i Q-Construction A/S og medejer Poul Bærentsen (th.) fejrer sammen med administrerende direktør, medejer og stifter Morten Rankenberg, at man netop har har opkøbt Bolinds bygge- og renoveringsaktiviteter. Foto: Q-Construction A/S.

Bolind A/S var indtil 26. februar en todelt virksomhed. Det var til dels en handelsvirksomhed, som servicerer den almene boligsektor med materialer og ydelser. Dels en en bygge- og renoveringsdivision. Sidstnævnte er dog fra og med i går en del af Q-Construction A/S – et aarhusiansk entreprenørfirma – som har opkøbt aktiviteterne.

– Bolind har rigtig godt fat i den almene boligsektor, som vi ønsker at vækste på. Derfor er opkøbet velovervejet og fuldstændig i tråd med vores strategi. Vi forventer som minimum en fordobling af omsætningen i 2019 i forhold til 2018, hvor vi realiserede en omsætning på 165 millioner kroner, siger bestyrelsesformand og medejer i Q-Construction A/S, Poul Bærentsen.

Det rigtige match

Q-Construction ser opkøbet som det helt rigtige match. Adm. direktør, medejer og stifter af Q-Construction A/S, Morten Rankenberg udtaler om opkøbet:

– Udover de nye forretningsområder, som vi får tilført, er de nye medarbejdere, det helt rigtige match i forhold til vores erklærede strategi. Vi ønsker at være en moderne og attraktiv entreprenørvirksomhed, hvor der er dynamik, korte beslutningsveje, stor udvikling og spændende projekter, lyder det.

Bolind har rigtig godt fat i den almene boligsektor, som vi ønsker at vækste på.

Relateret indhold