Om SBTi
- Når en virksomhed tilslutter sig SBTi, forpligter den sig til at sætte reduktionsmål, der møder kravene for at kunne nå Parisaftalens mål. Reduktionsmålene afhænger af virksomhedens baseline og udledning, men skal være baseret på den seneste anerkendte klimavidenskab.
- Hvorvidt selskaberne faktisk lever op til SBTi-standarden, kontrolleres og afgøres af eksperter hos SBTI. Følger en virksomhed ikke sine reduktionsplaner og ikke skaber resultater, ekskluderes en virksomhed fra SBTi.
- SBTi skabt i samarbejde mellem Carbon Disclosure Project (CDP), FN’s Global Compact, World Resources Institute og WWF.
Kort efter årsskiftet skærpes kravene til bæredygtigt byggeri markant, og særligt bygherrer står overfor en mærkbar ændring i kravene til reduktion og dokumentation af byggeprojekters CO2-udledning.
Der indføres loft på den maksimale CO2-udledning pr. m2 pr. år for nybyggeri over 1000 m2. Det bliver et krav, at alle bygninger skal have livscyklusvurderinger (LCA-analyser). Derudover skærper EU sin taksonomiforordning, som finansielle aktører skal bruge til at klassificere bæredygtighed, når de vurderer låneansøgninger, for eksempel til nybyggeri.
Selv for de mest garvede i byggebranchen kan de nye krav virke overvældende, lyder det fra Pihl Koncernen, der nu gør sig klar til at dele deres data og hjælpe bygherrer med at tilpasse sig den nye normal:
– Skal vi lykkes med den grønne omstilling i byggeriet, skal hele værdikæden hjælpes og understøttes. For nogle i branchen betyder de øgede datakrav mulighed for at skabe en ny forretning, men i Pihl Koncernen ønsker man ikke at fordyre byggeriet med endnu mere ‘bogholderi’. Derfor er der fokus på at strømline viden og data, så det er egnet til at dokumentere flere datakrav, siger Ninette Mahler Alto, bæredygtighedschef i Pihl Koncernen, der består af moderkoncernselskabet Pihl Holdings og de tre datterselskaber LM Byg, Pihl & Søn og BNS.
Læs også: LM Byg bag ny klimavenlig betonblanding – med 20 pct. mindre cement
Bæredygtighedschefen fortæller videre, at Pihl Koncernen allerede ligger inde med mange af de data, som de nye 2023-krav efterspørger. For eksempel har koncernen udarbejdet LCA-analyser på alle deres projekter, de er med til at udvikle EPD’er for vores særlige betonblandinger, og i øjeblikket rådgiver deres kunder i forhold til EU’s taksonomiforordning:
– Der er ingen grund til at opfinde den dybe tallerken flere gange, og derfor giver det god mening for os at strukturere og dele vores dokumentation i forhold til vores kunders behov.
– Vores ansvar at opfylde krav til CO2-reduktion i projekteringen
I sidste uge kunne Ninette Mahler Alto fortælle, at Pihl Koncernen som den første entreprenør i landet havde tilsluttet sig Parisaftalen og Science Based Targets initiative (SBTi). Dermed forpligter entreprenørkoncernen sig til at sænke sit CO2-udslip gennem hele sin værdikæde og lade SBTi’s eksperter vurdere deres handleplan og reduktionsresultater ud fra den nyeste klimavidenskab:
– Det er vores ansvar som entreprenør at sikre, at vi opfylder krav og ambitioner om CO2-reduktion i vores projektering. Op mod 80 % af bygningernes miljøaftryk bliver besluttet i de indledende faser, så allerede i projekteringsfasen ligger vi inde med mange af de tal og rapporter, som bygherre skal bruge i sine egne rapporteringer. Ved at dele de data kan vi understøtte bygherre i at imødekomme de dokumentationskrav, der allerede stilles nu og i særdeleshed vil blive stillet fra begyndelsen af 2023 og fremefter, siger Ninette Mahler Alto.
Værdi i at sikre fuld udnyttelse af byggematerialer
Derudover er der på det rent byggetekniske også en gevinst, forklarer bæredygtighedschefen:
– Når vi allerede i projekteringsfasen er klar med data, så skyldes det også, at vi har taget højde for at vælge materialer med det lavest mulige CO2-aftryk, materialer med en høj genanvendelsesmulighed og materialer, der er genbrugt. I en tid, hvor materialemangel, stigende priser og leveranceforsinkelser præger byggebranchen, er det værdifuldt i sig selv at sikre fuld udnyttelse af byggematerialer. Projektoptimering sparer både dyrebare ressourcer samt tid og penge for bygherre, siger hun.
