Nyt gulvvarmesystem sikrer lav byggehøjde

Uponors vandbårne 15 mm tynde gulvvarmesystem Minitec er idéelt til renovering
Alt efter ønsket effekt kan gulvvarmerørene udlægges med forskellig centerafstand.
Alt efter ønsket effekt kan gulvvarmerørene udlægges med forskellig centerafstand.

Nu er det enkelt at installere vandbåren gulvvarme, selv om byggehøjden er begrænset, som det ofte kendes ved renoveringsopgaver eller ved om- og tilbygninger.

Her er det nye Uponor Minitec-system på blot 15 millimeter en fleksibel løsning. Det består af en gulvvarmeplade forberedt til montage af Uponor Minitec Comfort-rør. De enkelte gulvvarmeplader tilpasses nemt rummets form med en hobbykniv.

Enkel installation

Gulvvarmepladerne har selvklæbende underside og er enkle at montere direkte mod et plant, afrettet underlag. Dels på bærende gulvkonstruktioner i beton, dels på træbjælkelag, afrettet med spånplade. Der er flere andre muligheder for at anvende Minitec-systemet, for eksempel på et lag af trykfast isolering.

Alt efter ønsket effekt kan gulvvarmerørene udlægges med forskellig centerafstand – enten 50, 100 eller 150 millimeter. Man kan frit vælge, om rørene skal udlægges i et traditionelt mønster eller spiralformet, som især er velegnet til installationer med et større effektbehov.

Der afsluttes med et minimalt forbrug af flydespartel – så er installationen klar med en byggehøjde på blot 15 millimeter til færdigt gulv med enten klinker eller parket.

Hurtig reaktionstid

Opbygningen af installationen sikrer en hurtig reaktionstid på gulvoverfladen. Det betyder, at der kan anvendes nat- og feriesænkningsprofiler for at spare på energiforbruget.

Skal man renovere et enkeltrum eller badeværelse, kan Uponor Minitec med fordel anvendes sammen med en pumpeshunt som for eksempel Uponor Fluvia Push 12. Ved større opgaver bruges et traditionelt fordeler-arrangement. Systemet kan også kombineres med traditionelt udlagt gulvvarme til et enkelt eller flere rum, hvor byggehøjden er begrænset.

Relateret indhold