Mere effektive varmepumper med SCOP

Ny metode til bestemmelse af en varmepumpes elforbrug tager højde for varierende udetemperaturer og giver derfor en større sikkerhed for elforbruget.
Seasonal Coefficient of Performance (SCOP) tager højde for varierende udetemperaturer og giver derfor en større sikkerhed for elforbruget. Foto: Colourbox.
Seasonal Coefficient of Performance (SCOP) tager højde for varierende udetemperaturer og giver derfor en større sikkerhed for elforbruget. Foto: Colourbox.

Netop nu tages en mere præcis metode til bestemmelse af en varmepumpes elforbrug i brug. Metoden hedder Seasonal Coefficient of Performance og beskriver den gennemsnitlige årseffektivitet for en varmepumpe, fremgår det ELFORSK?s varmepumpefolder.

SCOP tager højde for varierende udetemperaturer og giver et udtryk for, hvor effektiv en varmepumpe vil være ved et bestemt varmebehov. Den hidtidige metode – COP-bestemmelse – bygger på månedlige gennemsnittemperaturer og indregner derfor ikke varmepumpens højere elforbrug ved lave udetemperaturer, skriver ELFORSK.

Den nye SCOP-metode giver producenter et stærkere incitament til at optimere til de faktiske klimaforhold.

Team Leader Pia Rasmussen Grontmij

– Den nye SCOP-metode giver producenter et stærkere incitament til at optimere til de faktiske klimaforhold. Det bør både kunne føre til udvikling af mere energieffektive varmepumper og sikre forbrugerne mod underdimensionerede produkter, siger Pia Rasmussen, Team Leader i Grontmij, der er dansk SCOP-ekspert.

Varmepumpe i A+++

Varmepumpeproducenten NILAN er sammen med Teknologisk Institut påbegyndt et projekt om at udvikle en energieffektiv varmepumpe til gulvvarme og radiatorvarme, der skal kunne matche bedste energiklasse A+++ i 2018.

Forprojektets prototype har vist lovende resultater og Per Henrik Pedersen, projektleder Teknologisk Institut siger til ELFORSK:

– Ved at optimere nøglekomponenter som inverter, styring, ekspansionsventil, varmeveksler og kølemiddel på en prototype satser vi på at forbedre energieffektiviteten med cirka 17 procent i sammenligning med forprojektets resultat.

Relateret indhold