Klimasikret byrum skal beskytte Randers mod stormflod og oversvømmelse

Beboerne i den nye Randers-bydel Flodbyen kan nu se frem til en central plads, Flodlejet, som skal kombinere adgang til vandet med klimasikring.
Bolværket bliver et samlingspunkt i det nye byrum Flodlejet. Flere udadrettede funktioner i stueetagen skal skabe liv i området. En del af området skal hæves ca. 1,5 meter for at sikre mod oversvømmelser.
Bolværket bliver et samlingspunkt i det nye byrum Flodlejet. Flere udadrettede funktioner i stueetagen skal skabe liv i området. En del af området skal hæves ca. 1,5 meter for at sikre mod oversvømmelser.

Over en 30-årig periode skal den nye bydel Flodbyen omdanne Randers’ havneområde til en moderne og central bydel lige ved Gudenåens munding ved Randers Fjord. Samtidig med udvikling af bydelen vil der blive tænkt i klimasikring og sammenhæng til den eksisterende by, så Randers Midtby beskyttes mod stormflod og oversvømmelse.

Som del af den grønne sikringsløsning har Randers Kommune nu besluttet at etablere byrummet Flodlejet, der skal skabe liv i området med et varieret tilbud af aktiviteter, f.eks. naturformidling og vandleg som SUP paddles, kajak og flodbad. Derudover arbejdes der på at etablere andre aktivitets- og opholdsmuligheder.

Konkret ønsker kommunen med finansiel støtte fra Realdania at etablere den nye plads med adgang til vandet, rekreative muligheder og en integration af naturen. Midt i området bliver der opført en bygning kaldet Bolværket med offentlige og udadrettede funktioner i stueetagen. Bygningen, der forventes at få en størrelse på omkring 7.700 etagemeter, vil være i tæt samspil med Flodlejet udenfor.

Ser et stort potentiale

Bolværksbygningen er en del af Flodbyens udviklingsplan og bliver opført af AP Ejendomme, mens arealudviklingsselskabet Flodbyen P/S bidrager med anlægsprojekter omkring bygningen.

– Vi ser et stort potentiale i, at Realdania og Randers Kommune har indgået et samarbejde om Flodlejet. Det har stor betydning for byen og for vores arbejde med at realisere de første etaper af Flodbyen. Vi glæder os derfor også til at bidrage til projektet og realisere et samlet levende miljø på Bolværksgrunden med masser af byliv omkring vandet, siger Jesper Kirkelund Plauborg, direktør for Flodbyen Randers P/S og projektchef i AP Ejendomme, der står for at bygge en stor del af bygningerne i området.

Læs også: AP Ejendomme skal bygge på 27 % af byggeretterne i Flodbyen

Byen ned til det vand

Før Flodlejet kan blive en realitet, skal der gennemføres et planlægnings- og procesarbejde med bl.a. arkitektkonkurrence, offentlige debatter og myndighedsbehandling. En del af forberedelsen til anlægsprojektet er dog allerede i gang.

– Det er et unikt projekt, som vil blive et vartegn i Flodbyen Randers. Ud over at være med til at sikre Randers mod oversvømmelser, kommer Flodlejet til at sætte nye standarder for byens møde med vandet og naturen. Vi vil endelig kunne bringe byen ned til det vand, som vi har været afskåret fra i årtier, men samtidig på en måde, hvor vi beskytter os mod oversvømmelser. Det er en win-win, siger borgmester Torben Hansen.

Flodbyen Randers strækker sig over ca. 59 hektar. Det samlede areal til byudvikling omfatter et grundareal på 245.000 m2. Foto: Randers Kommune
Flodbyen Randers strækker sig over ca. 59 hektar. Det samlede areal til byudvikling omfatter et grundareal på 245.000 m2. Foto: Randers Kommune

Flodlejets samlede budget er 70 mio. kr. Randers Kommune og Realdania bidrager med hhv. 35 mio. kr. hver. Dertil kommer etableringen af Bolværket, som arealudviklingsselskabet Flodbyen I/S / AP Ejendomme står for.

Realdania har tidligere støttet Forundersøgelsen for Byen til Vandet i 2015, konkurrencen om udviklingsplanen for Flodbyen fra 2020 og en fælles forundersøgelse af Flodlejet i 2021.

Byen til Vandet er Randers Byråds ambitiøse vision om udvikling af en bydel, hvor man samtidig løser udfordringer omkring klimatilpasning og sikring mod oversvømmelser, ser på trafikudfordringerne og samtidig åbner for en byudvikling i takt med, at Randers Havn flytter til nye arealer. Den brændende platform er dog især klimatilpasningen.

Relateret indhold