I flere MGO-plade voldgiftskendelser mellem bygherrer og entreprenører er entreprenører blevet dømt til at hæfte for mangler ved MgO-plader.
Udbedringsomkostningerne til udskiftning af facader er som bekendt meget store. Ikke overraskende forsøger entreprenørerne derfor at “sende aben videre”.
Højesteret har for ganske nylig taget stilling til, om aben kunne sendes videre.
En voldgiftsret statuerede, at entreprenøren hæftede over for bygherren for i foråret 2013 at have valgt, at der skulle anvendes MgO-plader som vindspærreplader.
Entreprenøren monterede pladerne fra sommeren 2013 og frem til afleveringen i april 2014. Entreprenøren blev som følge heraf pålagt at betale for udskiftningsomkostningerne over for bygherren.
Entreprenør ville sende regningen videre til importøren
Entreprenøren havde indkøbt MgO-pladerne hos et byggemarked, der havde indkøbt pladerne af en importør. Højesteret tog stilling til, om entreprenøren kunne gøre et direkte krav gældende over for importøren.
Højesteret fandt ikke grundlag for, at entreprenøren kunne rette et direkte krav mod importøren af MgO-pladerne. Et direkte krav er et erstatningskrav mod en aftaleparts underliggende aftalepart – man springer så at sige et led over og retter et erstatningskrav uden for kontrakt.
Entreprenøren forsøgte at rette et direkte krav mod importøren af MgO-pladerne, eftersom entreprenøren mente, at importøren havde handlet ansvarspådragende bl.a. ved, at importøren i 2010 havde udarbejdet et produktblad, hvoraf det fremgik, at pladerne var vandfaste, fugtafvisende og velegnet til ekstreme og aggressive miljøer.
Datoen afgørende
Senere i 2012 udarbejdede importøren en montagevejledning for pladerne, hvoraf det fremgik, at pladerne var egnet som vindspærre. Disse anprisninger blev foretaget før den 27. december 2013 (hvor det første Byg-Erfa blad udkom, som blåstemplede MgO-plader til brug som vindspærreplader).
Højesteret udtalte blandt andet, at det ikke fandtes godtgjort, at importøren havde udvist “sådanne forhold”, at der var grundlag for, at entreprenøren i medfør af principperne om direkte krav, kunne kræve erstatning for de udgifter, som entreprenøren havde haft ved at udskifte MgO-pladerne.
Importøren, der positivt anpriste, at pladerne kunne bruges som vindspærre, kunne ikke drages til ansvar over for entreprenøren. Entreprenøren, som egentlig gjorde det samme som alle andre i branchen og troede på anprisningerne fra importøren, kunne derimod godt drages til ansvar over for bygherren.
Datoer, som kan være tilfældige, for udgivelsen af Byg-Erfa blade blev afgørende, uanset at Byg-Erfa blade bygger på erfaringer indhentet i et vist tidsrum forud for offentliggørelsen af bladet.
