Når snakken i de danske husstande falder på investeringer i hulmursisolering, solceller eller andre tiltag, som kan spare på både CO2 og energiregningen, er det noget, som boligejerne er meget interesserede i. Det svarer 63 procent af boligejerne i en spørgeundersøgelse, men interessen for de grønne investeringer bliver kun ved snakken. Det er nemlig kun godt hver tiende boligejer, der enten har eller påtænker at få energirenoveret boligen. Det fremgår af tal fra Dansk Byggeris Energianalyse 2017.
– Det er sjovere at vise det nye køkken eller sofaen frem, mens det er de færreste, der tager gæsterne med ud at se på den nye isolering under taget eller i ydervæggen. Derfor er der en tendens til, at vi populært sagt vælger køkkenet eller rejsen til Mallorca frem for den fornuftige grønne investering i energirenovering, forklarer chefkonsulent i Dansk Byggeri Camilla Damsø Pedersen og uddyber:
– Men boligejerne får ofte mere ud af grønne investeringer, end de regner med. Hvis en bolig fx går fra et energimærke E til C, stiger husets værdi i gennemsnit med 100.000 kroner. Den investering holder længere end turen til Mallorca og giver ofte et bedre indeklima i hjemmet.
Usikkerhed
Alligevel er boligejernes interesse for energiforbedringer faldet fra 80 procent i 2012 til 63 procent i 2016.
– En af årsagerne er formentlig de i øjeblikket lave energipriser, men også de pludselige ændringer i solcelleordningen har skabt en usikkerhed hos boligejerne, der ikke har lyst til at investere i et anlæg, hvis de ikke ved, hvad de kan regne med i årene fremover, forklarer Camilla Damsø Pedersen.
Det er da også økonomien, der er vigtigst, når boligejerne skal beslutte, om de vil energirenovere eller ej. Det svarer hele 58 procent i den seneste udgave af Bolius Boligejeranalyse.
– Der er ingen tvivl om, at hvis vi for alvor skal have flere til at energirenovere, når de alligevel står over for at skulle renovere, så kræver det, at der er en form for incitamentsordning. Det gør det attraktivt at investere i energiforbedrende boligløsninger, hvilket for eksempel Boligjobordningen viser, siger Camilla Damsø Pedersen.
