Allerede i 1992 vedtog Københavns Kommune at anvende cirka 40 hektar af den ellers fredede Amager Fælled til byggeri af cirka 2.500 boliger.
Det var inden udbygningen af Ørestaden for alvor tog fart, ligesom hele det tidligere fabriksområde på Islands Brygge reelt endnu ikke var på vej til at blive boligområde. Det var dengang, hvor de eneste byggekraner, man så i København, var til bungy jump i havnen. Siden er meget sket, og København er i disse år inde i en udvikling, hvor der årligt er behov for boliger til cirka 25.000 nye indbyggere. Derfor tages planerne om boligbyggeriet på Amager Fælled igen op af skuffen.
Nu er bungy jump-kranerne afløst af byggekraner.
Efterlyser indgreb
Men det ønsker Maria Reumert Gjerding fra Enhedslisten at forhindre. Hun har spurgt miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen, hvilke muligheder der er for at standse det planlagte byggeri på Amager Fælled, herunder hvilke lovændringer, der er nødvendige, hvis byggeriet skal standses.
– Byggeriet blev besluttet i 1992, men når vi ser på det i dag, kan vi se, at den beslutning var en meget stor fejltagelse. Det er et stykke fantastisk natur i nærheden af København. Derfor er jeg interesseret i at få at vide, hvad der kan gøres for at omgøre den beslutning, siger Maria Reumert Gjerding til Dagens Byggeri.
Behov for boliger
Hun erkender, at der er behov for at bygge boliger i København, men mener på den anden side, at Amager Fælled giver københavnerne en unik mulighed for at komme ud i grønne områder.
– Det har været urørt natur i så mange år, at naturen er meget værdifuld, og hvor nogle af de sårbare og vigtige arter trives ganske godt. Byggeri og udvidelse af byen med flere boliger må man finde plads til andre steder, hvor det har mindre konsekvenser for naturen, end på Amager Fælled, fortsætter hun og understreger, at det ikke kun er Amager Fælled, men også andre naturområder, som skal sikres mod bebyggelse.
Penge brugt til metro
Det skal måske også lige nævnes, at det forventes, at grundene på Amager Fælled vil indbringe i størrelsesordenen halvanden til to milliarder kroner, og at de penge faktisk allerede er brugt til at anlægge metroen, der netop er finansieret af grundsalget i Ørestaden. Der bliver tale om byggerier i størrelsesordenen 260.000 etagemeter.
