Østre Landsret har den 1. juni 2016 afsagt dom i to sager, der handlede om, hvorvidt to banker havde fradragsret for lønudgifter til egne ansatte, som blev afholdt i forbindelse med bankernes opkøb af anden bankvirksomhed.
Landsretten gav Skat medhold i, at lønudgifterne ikke kunne fratrækkes, men frikendte alligevel de to banker, fordi Skats afgørelser var udtryk for en ny praksisændring, som de ikke havde orienteret omverdenen om.
Og det er ikke kun banker, der rammes af de nye regler. Ifølge Ole Draborg, der ved siden af at være direktør i Danske Malermestre også er medlem af Skatterådet, kan de også ramme byggevirksomheders udviklingsmuligheder, eksempelvis ved køb af andre virksomheder.
Han siger til Dagens Byggeri, at dommen er kommet som en stor overraskelse.
110 års praksis
– Hvis man som virksomhed hyrer en advokat til at forberede overtagelsen af en anden virksomhed, er der som udgangspunkt ikke fradragsret for den udgift, da det ikke er en driftsudgift. Skat betragter det som en “etableringsudgift”. Men problemet i dommen er, at man fremover skal til at skelne mellem lønudgifter til udvidelse af forretningen eller almindelige driftsudgifter. Der har vi i 110 år været vant til, at lønudgifter er noget, som kan trækkes fra i virksomhedens drift uden spørgsmålstegn. Men sådan vil det ikke være fremover. Det kan også ramme en byggevirksomhed, der overvejer, om den skal etablere sig i udlandet eller eksportere. Med dommen åbner der sig en ladeport af usikkerhed, for hvad skal vi fremover gøre med lønudgifterne. Risikerer vi eksempelvis, at direktørlønnen ikke længere kan trækkes fra, fordi en direktørs fornemste opgave i virkeligheden er at kigge på udvidelser af virksomhedens forretningsområde. Myndighederne skyder sig gevaldigt i foden ved at skabe den usikkerhed, siger Ole Draborg, der vil tage sagen op i Skatterådet.
Politisk handling
Chefjurist i Cepos, Henriette Kinnunen, mener, at den aktuelle praksisændring potentielt kan udløse en række uhensigtsmæssige retstvister mellem Skat og erhvervslivet, samt medføre et bureaukrati uden lige:
– Derfor bør dommen føre til politisk handling. Den kan i princippet ramme dansk erhvervsliv bredt. Lige fra iværksættervirksomheden, der vil blive nægtet fradrag for lønudgifter afholdt til at udvide sine aktiviteter, ligesom store selskaber vil være i Skats søgelys, hvis de har medarbejdere involveret i salg af selskabets aktier eller en børsnotering, forklarer Henriette Kinnunen, der kalder det en udfordring, når Skat fremover kræver virksomhedens lønudgifter opdelt i en fradragsberettiget og en ikke-fradragsberettiget del:
– Det stopper ikke dér. Skats nye praksis må nødvendigvis føre til, at virksomhederne fremover også skal opdele øvrige driftsudgifter til for eksempel telefon, it og husleje i en fradragsberettiget og en ikke-fradragsberettiget del, siger hun.
