Byggeriet får igen forårsfornemmelser med et mere forudsigeligt renteniveau og et marked, som i mindre grad er forstyrret af høje priser på materialer og energi, inflation og samt usikkerhed i forsyningslinjerne.
Sådan lyder det fra Bygherreforeningen, der har taget et kig i krystalkuglen og her kommer med flere forudsigelser for det nye år:
– Der er i 2024 fortsat høje byggeambitioner med en pipeline på knap 140 mia. kroner, og dermed nogenlunde det samme niveau som sidste år. Men hvor der i 2023 kun blev realiseret 60 % af den planlagte projektsum, forventer vi lidt bedre tider, også for boligbyggeriet i særligt Aarhus og København, som har været hårdest ramt, siger Jesper Malm, områdechef for kommunikation og politik.
Han henviser til, at organisationens Bygherrebarometer viser, at blot 26 % regner med at aflyse byggeri i 2024. Sidste år var det tal 38 %. Desuden svarede langt flere, at de var usikre på situationen.
Energibyggeri for 20 mia. kroner
Mens branchen stadig er udfordret med konkurser, buldrer energisektoren derudaf – og næste år vurderes til at blive endnu et rekordår for energibyggeriet.
Bl.a. skyder der mange solcelleanlæg op rundt om i Danmark, ligesom der også igangsættes forskellige forsyningsanlæg.
Byggefakta spår, at der igangsættes energibyggeri for 20 mia. kroner, og de to største byggeprojekter bliver et CO2-fangstanlæg, som etableres af Vestforbrænding i Glostrup, samt et biogasanlæg i Vordingborg, som opføres af Nature Energy.
En særlig ny disciplin for bygherrerne af energianlæg vil være sikkerhed, og ofte vil de blive karakteriseret som kritisk infrastruktur, og der skal indarbejdes forskellige former for sikkerhedsforanstaltninger, lyder det.
Novo Nordisk vil præge branchen
I 2023 var Novo Nordisk Europas mest værdifulde virksomhed og dens markedsværdi oversteg hele Danmarks BNP.
Virksomhedens betydning for byggesektoren kan heller ikke overvurderes – alene i Kalundborg skal bygges en ny fabrik på 170.000 m2 til 42 mia. kroner. Aldrig har Danmark set en så stor privat byggeaktør i markedet.
Ifølge Bygherreforeningen vil medicinalgigantens måder at gøre tingene på og de kompetencer og den viden, som deres rådgivere og entreprenører får fra byggeprojekterne, sætte et aftryk i branchen de kommende år.
ESG får større betydning
Desuden vil nye EU-krav til virksomheder om at rapportere på både Environmental, Social og Governance (ESG) drive virksomhedernes bæredygtighedsfokus det kommende år, fortæller Jesper Malm:
– Dette fokus vil bl.a. betyde skærpede indsatser inden for arbejdsmiljø og sikkerhed samt virksomhedernes diversitet. Mange virksomheder vil igangsætte nye aktiviteter og processer for at kunne leve op til rapporteringen og sikre compliance. Og vi må regne med, at der skabes mange jobs inden for området, ligesom det vil vokse som et stort selvstændigt rådgiverområde i branchen.
Gode data minimerer risiko for fejl
Med øgede krav til rapportering øges kravet ligeledes til kvalitativ dokumentation og dermed kravet til solide data. Data bliver derfor i endnu højere grad og bredere forstand et strategisk og taktisk ledelsesværktøj på linje med, hvad økonomien er i dag.
– Fra og med 2024 vil branchen i stigende grad opleve, at data bliver forretningskritiske, og man vil se værdi i at kunne pulje og kvalificere data fra mange leverandører og gøre sig selv og hinanden meget klogere på konkrete projekt-, drifts- og porteføljeoptimeringer, da gode data minimerer risikoen for dårlige beslutninger og fejlinvesteringer.
Ny strategi for bæredygtigt byggeri
Desuden ser branchen ind i, at begrebet bæredygtighed erstattes af andre begreber; diskussionen om, hvornår CO2 udledes på et byggeprojekt, bliver stadigt mere relevant; mange aktører vil i 2024 i stigende grad skulle forholde sig til havvandsstigningerne og regnvejrssikring; og så vedtager Folketinget måske ny strategi for bæredygtigt byggeri:
– Det er måske mere et håb end en forudsigelse, at politikerne i Folketinget i 2024 har modet til at vedtage en National strategi for bæredygtigt byggeri 2.0, som også at omhandler andre vigtige emner som f.eks. ressourceforbrug, kemi, klimasikring og biodiversitet. Men vi ser dog en tendens til, at byggeriet får politisk opmærksomhed som en faktor i den grønne omstilling af samfundet.
– Desuden forudser vi, at opmærksomheden skærpes af et stigende pres fra branchens side for, at politikerne sætter mere ambitiøse grænseværdier på CO2-udledningen på nybyggeri, samt øger klimakravene på både renovering af bygninger og infrastrukturprojekter i lighed med dem, som findes for bygninger, siger Jesper Malm.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';