Byg op i stedet for at rive ned

BLOG: Nedrivninger af bygninger skal være med til at gøre Danmark ghettofri i 2030. Vil det virke? Næppe, lyder det fra Danske Arkitektvirksomheder og Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar.
Katja Viltoft, bestyrelsesformand for Danske Arkitektvirksomheder og kreativ direktør, JJW Arkitekter.Vibeke Lydolph Lindblad, bestyrelsesmedlem i Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar, medlem af Danske Arkitektvirksomheders fokusudvalg for Arkitektur- og Byggepolitik og adm. dir. Christensen & Co Architects.
Katja Viltoft, bestyrelsesformand for Danske Arkitektvirksomheder og kreativ direktør, JJW Arkitekter.Vibeke Lydolph Lindblad, bestyrelsesmedlem i Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar, medlem af Danske Arkitektvirksomheders fokusudvalg for Arkitektur- og Byggepolitik og adm. dir. Christensen & Co Architects.

Om Renovering på dagsordenen

  • Dagens Byggeri samarbejder med de 12 partnere bag “Renovering På Dagsordenen”. Jævnligt vil vi derfor bringe blogindlæg fra www.renoveringpaadagsordenen.dk og på den måde sætte fokus på den nødvendige diskussion om renovering af vores bygningsmasse.
  • De 12 partnere er:
  • – GI Grundejernes Investeringsfond
  • – Bygherreforeningen
  • – Realdania
  • – Dansk Byggeri
  • – NCC
  • – MT Højgaard
  • – Danske Ark
  • – COWI
  • – Konstruktørforeningen
  • – FRI Foreningen af Rådgivende Ingeniører
  • – Ingeniørforeningen IDA
  • – Akademisk Arkitektforening

Folketinget vedtog i slutningen af 2018 Regerings omdiskuterede ghettoplan. En plan der blandt andet går ud på at renovere og rive ned for derigennem at nedbringe andelen af almene familieboliger til højst 40 procent inden 2030 i de hårdeste ghetto-områder.

Vi anerkender, at der skal gøres noget ved problemerne. Men som fortalere for bæredygtigt byggeri og renovering ser vi da hellere, at vi bygger op i stedet for at rive ned. For bygninger er i sig selv jo ikke et socialt problem.

Faktisk vil vi påstå det modsatte. Mange af de boliger, som i dag er på ‘dødslisten’, er velfungerende bygninger, som beboerne er glade for. Så skal gravemaskinerne i gang, ja, så bør det være for at bygge nyt og tættere, end man har gjort hidtil. Det vil øge udbuddet af boliger, og vi vil undgå de store, forblæste pladser i områderne, som ingen rigtigt har lyst til at bruge.

Belønning et Kinder-æg

Det ansvarlige og bæredygtige er derfor at bevare de velfungerende bygninger. Og det giver en belønning i form af et Kinder-æg: Vi udvider den samlede boligmasse i almensektoren til gavn for tusindvis af danskere. Vi passer på miljøet, fordi vi bygger energivenligt og renoverer med fokus på bæredygtighed.

Og endelig kan vi styrke lokalsamfundet ved også at indtænke særligt de utilpassede unge i opgaverne, så de får en plads og et formål: At skabe noget og være en del af et arbejdsfællesskab.

Der er mange gode erfaringer med partnerskaber, hvor lokale unge, der er lidt på kanten, får mulighed for at være med i opgaverne på byggepladsen. De snuser til et håndværk, de indgår i sociale fællesskaber, og nogle af dem fortsætter i en egentlig håndværksuddannelse – noget som Danmark jo også i den grad har brug for. Så lad os i fællesskab få løst de problemer, der er. Ikke ved at rive gode boliger ned, men ved at bevare og bygge nye fællesskaber op.

Debat om ghettoer i Tingbjerg

Danske Arkitektvirksomheder og Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar afholder debat- og inspirationsarrangement den 2. april i Tingbjerg, hvor centrale aktører fra det almene boligbyggeri og en række arkitekter kommer og fortæller om, hvordan de har skabt forandring i udsatte boligområder.

Se flere blogindlæg.

Relateret indhold