Bravida Danmark opruster på sprinklermarkedet

Som led i en målrettet vækststrategi på sprinkler- og serviceområdet har Bravida Danmark etableret en ny sprinklerafdeling i Jylland.
John Lindhardt Knudsen er leder af Bravidas nye sprinklerafdeling med medarbejdere i Aalborg, Aarhus og Vejle. Pressefoto.
John Lindhardt Knudsen er leder af Bravidas nye sprinklerafdeling med medarbejdere i Aalborg, Aarhus og Vejle. Pressefoto.

Bravida Danmark styrker nu sin position på markedet for service af sprinkleranlæg ved at etablere en ny sprinklerafdeling i Jylland med medarbejdere placeret i Vejle, Aarhus og Aalborg. I forbindelse med etableringen har Bravida Danmark ansat et team på seks erfarne medarbejdere, der indgår i virksomhedens landsdækkende serviceaktiviteter på sprinklerområdet.

– Som en af landets førende installationsvirksomheder er Bravida allerede i dag en stærk spiller på sprinklerområdet med høj faglighed og velfungerende teams i alle regioner med omfattende opgaver på blandt andet supersygehuse, datacentre, hoteller, storcentre og sportsarenaer. I forlængelse af de store installationsprojekter oplever vi et stigende behov for service af sprinklerinstallationer, og derfor ønsker vi at styrke dette område yderligere, fortæller regionsdirektør Klaus Villefrance fra Bravida.

Nøgleområder i vækststrategi

Sprinklermarkedet i Danmark er i vækst med et højt aktivitetsniveau og med forholdsvis få udbydere, der er certificerede til at installere og servicere sprinkleranlæg. Servicesiden er endvidere lovreguleret med krav til årlige eftersyn af sprinkleranlæggene.

– Sprinkler og service er to fokusområder i Bravida Danmarks vækststrategi. Derfor er vi glade for, at det er lykkedes at tiltrække seks meget erfarne servicefolk med afdelingsleder John Lindhardt Knudsen i spidsen til at hjælpe os med at nå vores strategimål på et marked med stor mangel på kvalificeret arbejdskraft, fastslår Klaus Villefrance.

De nye folk bliver placeret i henholdsvis Vejle og Aalborg. Herudover omfatter afdelingen Bravidas eksisterende sprinklerfolk i Aarhus, så den nye afdeling bliver både geografisk og fagligt en meget stærk enhed.

Relateret indhold