Bovieran bygger første bofællesskab i Danmark

1400m2 vinterhave er i centrum.
En vinterhave som denne vil man kunne finde i et Bovieran Sneior-bofællesskab. Første på dansk jord skal snart opføres ved Høje Taastrup. Foto: Bovieran.
En vinterhave som denne vil man kunne finde i et Bovieran Sneior-bofællesskab. Første på dansk jord skal snart opføres ved Høje Taastrup. Foto: Bovieran.

Temperaturstyret klima, indehave og velvære.

Det beskriver meget godt den snarlige tilkomst af et Bovieran-bofællesskab i “Nærheden” – den helt nye bydel i Hedehusene nær København, som udvikles i partnerskab mellem Høje Taastrup Kommune og Realdania By & Byg.

I Sverige er der allerede etableret 20 Bovieran-bofællesskaber, hvor centrum er en vinterhave, som byder på udendørs oplevelser hele året i et temperaturstyret klima med den franske riviera som forbillede. Lars Jacobsen, Direktør i Bovieran Danmark A/S, forklarer om projektet:

– Mange drømmer om at leve et let og ubesværet liv med sydlandsk klima, når de bliver ældre. Med Bovierans opbygning omkring en 1.400 m2 stor, central vinterhave bringer vi det behagelige og sunde klima til seniorborgere i Danmark, og det kombinerer vi med at skabe gode rammer for fællesskaber, som beboerne selv etablerer ud fra egne ønsker og behov, siger han.

Balder investerer i 184 familieboliger i Nærheden

Det svenske ejendomsselskab Fastighets AB Balder har samtidig med Bovierans køb indgået en aftale med NærHeden P/S om køb af 15.000 m2 byggeret til opførelse at 184 etageboliger i området. Etageboligprojektet etableres som en åben og indbydende karréstruktur med varierende højde i tre til fem etager og med forskellige boligstørrelser.

Projektchef Jacob Hovmøller fra Balder udtaler:

– Nærheden er en ny forstadstype, der kombinerer byens tæthed og byliv med forstadens grønne kvaliteter. Vi glæder os meget til at udvikle og opføre moderne boliger i et byudviklingsområde, lyder det.

Seniorboligerne i Nærheden forventes at komme til salg som andelslejligheder. Lokalplanen vedtages forventeligt ultimo 2018 eller primo 2019, hvorefter byggeriet igangsættes.

Balder står klar til at investere i 184 lejligheder. Foto: Nærheden.
Balder står klar til at investere i 184 lejligheder. Foto: Nærheden.

Relateret indhold