Sidste år kunne boligejere få tilskud, hvis de skiftede olie- eller gasfyret ud med en varmepumpe. Den populære ordning sænkede husejernes udgifter, men det betød samtidigt, at forbruget af el er steget betydeligt. Samtidigt kunne ejerne af boliger med de dårligste energimærker få tilskud til isolering og forbedringer, der sænkede huset behov for opvarmning – uanset hvilken energikilde man brugte. Men det tilskud levede en usynlig tilværelse. Der blev kun ansøgt om en tredjedel af de 100 mio. kroner, der var i til rådighed i puljen.
Læs også: EU droppede isoleringskrav: Tilskudsordning må være på vej
Det er et alvorligt problem. For nok er det fint at skifte til varmepumpe for at spare, men det ville være bedre, hvis man samtidigt sænkede boligens energiforbrug – uanset opvarmningsform. Det ville ikke alene være en fordel for husejeren, men vil også reducere presset på produktionen af grøn energi og udbygningen af det hårdt belastede elnet.
Gamle huse er den største klimasynder
Vores bygninger står for næsten 40 % af Danmarks samlede energiforbrug og godt 20 % af CO2-udledningen. Det er den gamle bygningsmasse, der er problemet. Først og fremmest bygninger, der er opført før 1980 eller omkring 65 % af alle bygninger i Danmark. Så det er her, løsningen på de høje elpriser og de virkelige klimaforbedringerne skal findes.
Læs også: Dansk Håndværk: Vigtigt, vi er præcise, når vi taler om CO2-udledning
Derfor bør staten til at gøre mere for at få boligejerne til at opdage fordelen ved at sænke energiforbruget frem for blot at skifte fra en energikilde til en anden. I betragtning af, hvor mange beskeder vi får om, at der er digital post fra det offentlige, undrer det, at ejere af de boliger, der har det dårligste energimærker, ikke får en strøm af informationer om tilskuddet til isolering og energiforbedringer.
Gør reklame for tilskuddet
Vi ved hvilke boliger, der belaster vores energiforsyning og klima. Vi ved også, at det er en god forretning for boligejerne at få huset gennemgået af en håndværker, der kan beskrive mulighederne. Og vi ved, at hvis vi ikke kommer i gang med det arbejde, så vil problemerne med elproduktion, ledningsnet og høje elpriser blot stige i de kommende år. Lader vi stå til overfor bygningsmassens femtedel af CO2-udledningen, kommer vi ikke i mål med klimamålene.
Læs også: Risikostyring bliver endnu mere vigtigt i 2024
Tilskudspuljen til energiforbedring åbner igen i foråret. Oven i de 400 mio. kroner, der er afsat, kan man lægge de midler, der ikke blev brugt sidste år. Derfor er opgaven at få gjort de relevante boligejere opmærksom på, at det er en økonomisk fordel at komme i gang. Og det haster, hvis landets håndværkere skal nå at gennemgå de mange bygninger og beskrive det præcise arbejde, så boligejerne er klar til at søge om tilskud om nogle måneder.