BIG har fået tag på svensk infrastruktur

Det danske arkitektfirma har landet en ny, markant opgave "hinsidan", hvor de skal samle det meste af Västerås' transportnet i én bygning.
Det markante tag dækker et område på næsten 17.000 kvadratmeter, hvor snart sagt al Västerås' infrastruktur skal samles. Illustration: BIG.
Det markante tag dækker et område på næsten 17.000 kvadratmeter, hvor snart sagt al Västerås' infrastruktur skal samles. Illustration: BIG.

BIG – Bjarke Ingels Group kunne fornylig løfte sløret for endnu en markant opgave til porteføljen.

Med sine næsten 17.000 kvadratmeter bliver byggeriet af det nye Västerås Travel Center en stor opgave – og det er det dansk funderede arkitektfirma, som har tegnet stregerne til den store transport-hub, der skal samle infrastrukturen i den middelstore svenske provinsby cirka 100 kilometer vest for Stockholm.

Taget er et svar til de infrastrukturelle dilemmaer, som byens løbende udvikling har afstedkommet. Dem løser man ved at forbinde transportknudepunktets komplekse programmer i en letforståelig kontekst, forklarer Bjarke Ingels, grundlægger og kreativ direktør hos BIG – Bjarke Ingels Group.

– Västerås’ nye rejsecenter samler hele byens infrastrukturelle knudepunkt under et tag. Rejsecentret er designet som et stykke social infrastruktur, formet til strømmen af ??mennesker og det offentlige liv. Vi ønskede at fejre bevægelse og skabe et indbydende, varmt og gennemsigtigt mobilitetscenter, der omdefinerer byens infrastruktur og landskab, siger han.

En anderledes rejseoplevelse

Sammen med busterminalen og det integrerede platformområde i er der en lys, moderne cykelgarage, rejsetjenester, kommercielle områder, restauranter, kontorer, begivenhedsområder og udstillingsrum.

Faciliteterne inkluderer også udendørs cykelparkering, taxazoner, områder til opstigning og afstigning samt kortvarig parkering.

Den markante transport-hub skal stå færdig i 2025. Illustration: BIG.
Den markante transport-hub skal stå færdig i 2025. Illustration: BIG.

Den nye busplads vil fordoble størrelsen af ??den nuværende busterminal og have 37 stop for busser i offentlig transport. Den kommercielle bustrafik flyttes til sporets sydside.

– Vi har designet det definerende træk ved Västerås Travel Center, det flydende tag, som en rullende, let stratussky, der beskytter de rejsende og landskabet. Kontinuerligt i plan, men skiftende i sektion, siger David Zahle, arkitekt og partner hos BIG – Bjarke Ingels Group.

Det endelige design er nu blevet afsløret for offentligheden, og byggeriet forventes at begynde i 2022 og forventes afsluttet i 2025.

Relateret indhold