I analysen har Dansk Byggeri set på landets enfamiliehuse, og der er ingen tvivl. Energirenovering som isolering af lofter, gulve og mure, nye tætte vinduer og døre med videre er et stort plus for både pengepungen og klimaet.
Beregningen, der er lavet i samarbejde med Statens Byggeforskningsinstitut, viser, at hvis alle enfamiliehuse får rykket deres energimærke ét skridt op, for eksempel fra energimærke D til C, vil man reducere udledningen af CO2 med 940.000 ton om året. Det svarer til cirka 3,3 procent af den reduktion af klimagasser, som Danmark mangler for at nå sit mål i 2030.
– Den enkelte husejer kan altså gøre en mærkbar forskel for miljøet ved at energirenovere, og det er samtidig en god forretning. Derfor bør der ikke være noget at betænke sig på, siger direktør Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri.
Energiforbedringer bør påvirke lån og fradrag
En analyse fra Copenhagen Economics viser, at en bedre energiklasse gør et hus på 100 kvadratmeter cirka 50.000 kroner mere værd. Oven i kommer det, man sparer i varmeudgift. Alligevel er mange boligejere tilbageholdende med at energirenovere.
– En bygnings energimærke og dens belastning af klimaet bør have en større og tydelig indvirkning på lånemulighederne, når realkreditinstitutter, banker og andre vurderer ejendommenes værdi og beregner, hvor stort et lån man kan få i den. Muligheden for adgang til højere eller mere fordelagtig belåning kunne for eksempel gøres mere afhængig af, om energimærket er blevet bedre, siger Michael H. Nielsen.
Der er store mængder CO2 at spare. Dansk Byggeris analyse viser, at hvis et enkelt gennemsnitshus med energimærke G bliver forbedret et hop opad til F, vil man reducere udledningen af CO2 med mellem et og fem ton hvert år, afhængig af hvordan huset bliver opvarmet.
– Et andet incitament til boligejerne kan være, at politikerne ændrer håndværkerfradraget, så den enkelte kan lægge fradrag fra flere år sammen og bruge dem på én gang til en større investering i klimavenlige forbedringer. Lige som energimærkerne bør moderniseres i takt med, at der bliver udviklet nye energivenlige løsninger, siger Michael H. Nielsen.
Bindende mål for energirenovering
Tre ud af fire enfamiliehuse er fra før 1980, hvor man for alvor begyndte at formulere energikrav i bygningsreglementet. Og det er først og fremmest de ældre huse, der har dårlige energimærker.
– Kortlægningen viser tydeligt, at det nytter noget at stille krav i lovgivningen. Derfor opfordrer vi politikerne til at indføre en national handlingsplan for energieffektivisering af bygningerne med bindende mål og delmål for de kommende tiår. Det kunne for eksempel være krav om at reducere det samlede energiforbrug i bygninger med en procent om året.
– Det uafhængige Klimaråd kunne så med mellemrum vurdere, om målene bliver indfriet og rådgive regeringen, sådan som det skal med den kommende klimahandlingsplan, siger Michael H. Nielsen.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';