Bauma Africa kommer nu til at hedde Bauma Conexpo Africa.
Det oplyser Messe München og Association of Equipment Manufacturers (AEM), der står bag henholdsvis Bauma- og Conexpo-udstillingerne.
Nu er de imidlertid klar til at være sammen om at afholde den store afrikanske maskinmesse 15.-18. september i Johannesburg, Sydafrika.
2013-udstillingen, der altså hed Bauma Africa, havde 754 udstillere fra 38 lande og 17.700 besøgere fra over 100 lande.
