Fra regnskabet
- – Koncernomsætningen steg med 8,2 % til 12.108 mio. (2016/17: 11.188 mio.)
- – Koncernen opnåede et samlet EBIT på 475 mio. (2016/17: 380 mio.)
- – Anlæg & Byggeri bidrager med et EBIT på 315 mio. (2016/17: 264 mio.)
- – Rørteknik bidrager med et EBIT på 85 mio. (2016/17: 60 mio.)
- – Fundering bidrager med et EBIT på 75 mio. (2016/17: 56 mio.)
Med en omsætningsstigning på 8,2 procent har Per Aarsleff Holding A/S positioneret sin førerposition blandt de tunge entreprenører i Danmark. Omsætningen landede i seneste forskudte regnskabsår på 12,108 milliader kroner mod 11,188 milliarder året før.
Driftsresultatet fulgte pænt med op med en stigning fra 380 millioner kroner til 475 millioner.
Anlæg & Byggeri
EBIT-resultatet er højere end forventet. Resultatet er positivt påvirket af det høje aktivitetsniveau med god fremdrift på de tre større havneprojekter i Hanstholm, Rønne og Frederikshavn.
Rørteknik
EBIT-resultatet er som forventet. Norge og Tyskland bidrager med resultater, som er højere end forventet. Resultaterne i Danmark og Sverige er lavere end forventet og skyldes, at der er indgået længerevarende rammeaftaler, hvor indekseringen ikke i tilstrækkelig grad kompenserer for de stigende råvarepriser.
Fundering
EBIT-resultatet er lavere end forventet. Resultatet af aktiviteterne i Danmark er samlet set under forventningerne og skyldes en lav kapacitetsudnyttelse inden for funderingsentreprenør-forretningen i første halvdel af regnskabsåret. Sverige og Polen er inde i en positiv udvikling, mens resultatet i Tyskland er utilfredsstillende, og selskabet er tabsgivende.
Ordrebeholdning
Selskabets ordrebeholdning udgør 16.601 mio. (30. september 2017: 9.466 mio.), hvoraf 7.775 mio. forventes udført i regnskabsåret 2018/19. Årets ordreindgang udgør 19.243 mio.
For det kommende regnskabsår forventes et EBIT på 530 mio. og et omsætningsniveau cirka 5 % højere end i 2017/18. Investeringerne i materielle aktiver forventes at være cirka 440 mio. mod 388 mio. sidste regnskabsår.