Region har sat navn på OPP-leverandør til ny psykiatri-bygning

PKA Skejbys bud på udvidelsen af AUH Psykiatrien er vurderet til det mest overbevisende. Patienter og medarbejdere spiller til at spille en vigtig rolle i udformningen af de fysiske rammer.
Der bliver plads til yderligere 16 sengepladser i retspsykiatrisk afdeling samt nye kontor- og mødefaciliteter, når udvidelsen af Aarhus Universitetshospital Psykiatrien efter planen står klar i slutningen af 2026.
Der bliver plads til yderligere 16 sengepladser i retspsykiatrisk afdeling samt nye kontor- og mødefaciliteter, når udvidelsen af Aarhus Universitetshospital Psykiatrien efter planen står klar i slutningen af 2026.

Regionsrådet i Region Midtjylland har valgt PKA Skejby til OPP-leverandør på udvidelsen af Aarhus Universitetshospital Psykiatrien.

Byggeriet bliver på ca. 4.500 m2 og kommer til at indeholde et nyt retspsykiatrisk sengeafsnit samt kontorområde til klinisk personale. Udvidelsen af Psykiatrien skal ske i forlængelse af den eksisterende bygning K.

Læs også: Udbud: Retspsykiatrien i Skejby udvides med 4.500 m2

PKA Skejby er allerede leverandør på det offentligt-private partnerskab ved AUH Psykiatrien og har tilknyttet totalentreprenør Nordstern, teknikentreprenør Wicotec Kirkebjerg, Arkitema og rådgivende ingeniør Afry:

– Holdet bag PKA Skejby har leveret et overbevisende bud på, hvordan udvidelsen af AUH Psykiatrien kan rumme både sikre rammer for en effektiv behandling af patienter i retspsykiatrien og gode kontor- og mødefaciliteter, siger formand for Udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg, Henrik Gottlieb Hansen (A).

Læs også: Bygherre mikser ejer- og lejeboliger i nyt Brabrand-byggeri

Han tilføjer:

– Samtidig har flere af tilbuddets nøglepersoner været involveret i etableringen af den nuværende psykiatri i Skejby, som har en naturlig forståelse for, hvilken hverdag både medarbejdere og patienter i Psykiatrien lever i. Det er alt andet lige en fordel, når vi skal udvide.

Fokus på sikkerhed og konflikter

PKA Skejby skal nu i samarbejde med repræsentanter fra Psykiatrien samt inddragelse af brugerne arbejde videre med tilbuddet frem imod foråret 2025, inden byggeriet efter planen skal ske i løbet af 2025 og 2026.

– Vores retspsykiatriske patienter tilbringer ofte lang tid hos os, og derfor skal rammerne selvfølgelig understøtte et godt og imødekommende behandlingsmiljø, hvor vi desuden har fokus på sikkerhed og på at minimerer risikoen for konflikter så meget som muligt.

Læs også: Sidste i rækken: Symbol på optimisme rejser sig i Parkkvarteret

– Det er meget vigtigt for os, at både patienter og medarbejdere spiller en aktiv rolle i, hvordan vores fysiske rammer fungerer, siger hospitalsdirektør i Psykiatrien, Tina Ebler.

Aftalen mellem Region Midtjylland og PKA Skejby forventes underskrevet den 10. maj.

Relateret indhold