Bæredygtighed og biodiversitet er i centrum i det moderne og innovative sportskompleks Aquatics Centre, der er opført i forstaden Saint-Denis, og som nu står klar til de Olympiske Lege 2024, der afholdes i Paris d. 26. juli-11. august.
Aquatics Centre er, sammen med det udvidede grønne offentlige rum og den nye bro, der forbinder stadion med Stade de France og resten af Paris, den eneste permanente, nye bygning, der opføres til OL 2024.
Bygningen er designet til multifunktionelt brug. Under legene vil konkurrencerne i dykning, synkronsvømning og kvalifikationerne til vandpolo blive afholdt her. Siden vil bygningen fungere som svømmetræningsfacilitet under de Paralympiske Lege, der afholdes d. 28. august til 8. september.
Læs også: Cirkulær arkitektur skal brande Danmark under OL i Paris
Efter legene vil bygningen kunne benyttes af de lokale indbyggere til forskellige sportsgrene.
Læs også: BIG fortsætter dansk triumftogt i det franske
Bag designet står arkitekterne fra hollandske VenhoevenCS og franske Ateliers 2/3/4/. De har skabt bygningens hovedstruktur i træ med et trætag med en ophængt form og minimal byggehøjde, der lige nøjagtigt levner nok plads til tre tribuner, 5.000 tilskuere og de rette sigtelinjer i forbindelse med konkurrencerne.
På taget er der så stor en mængde solceller, at taget bliver en af de største solcellefarme i Frankrig. 100 % af den energi, som solcelletaget producerer, udnyttes direkte på stedet. Det er forventet, at solcellerne vil dække 20 % af arenaens elforbrug.