I dag tiltræder 44-årige Martin Damtoft som adm. direktør i den danske designvirksomhed Unidrain. Og det er en branchekendt profil, der sætter sig i Unidrains direktørstol for at bygge videre på det veletablerede brand.
Han har opbygget erfaring og kernekompetencer hos danske designbrands som Muuto og Vipp, og har tidligere været adm. direktør hos Quooker Denmark. Han kommer senest fra en tilsvarende stilling hos Tapwell Danmark, hvor han ledede virksomhedens strategiske retning og vækstinitiativer.
– Unidrain har været dygtige til at positionere sig og er blevet synonyme med linjeafløbet. Det skal vi selvfølgelig holde fast i, og det gør vi blandt andet i tæt dialog med vores samarbejdspartnere. Det er også igennem partnerskaberne, vi skal vækste – både i Danmark og på eksportmarkederne, siger Martin Damtoft.
Læs også: Unidrain vinder filmpris
Han afløser Henrik Handschuh, der gennem de sidste fem år bl.a. har omlagt virksomhedens eksportstrategi fra at satse primært på det asiatiske marked til nu at have fuld fokus på det europæiske marked. Han har fået nyt job som CEO hos belysningsvirksomheden Light-Point