Under de nye regler for ejendomsvurderinger er Vurderingsstyrelsen netop begyndt at omkategorisere landejendomme på mellem 5 og 15 hektarer således, at de går fra at være landejendomme til ejerboliger – og deraf markant dyrere i ejendomsskat.
Det vurderes, at op mod 25.000 ejendomme vil være omfattet af de nye regler, som møder stor kritik fra Landdistrikternes Fællesråd.
Her frygter formand Steffen Damsgaard, at reglerne kan blive en stor kæp i hjulet for udviklingen af ny bosætningen på landet:
– Den her omkategorisering risikerer at få vidtrækkende konsekvenser – ikke alene for den enkelte familie, som kan blive stavnsbundet til ejendommen uden mulighed for forandringer på ejendommen, indtil de er nødt til at sælge ejendommen, siger han og tilføjer:
– Det vil særligt ramme mindre landejendomme med mindst landbrugsdrift eller ejendomme med naturområder, vådområder eller rekreative områder.
Mindre variation i boligudbuddet
Det vil være grundskylden, som kan stige markant, hvis ejendommene overgår til ejerboliger – op mod 8 til 10 % i ejendomsskat, lyder vurderingen.
Ifølge Steffen Damsgaard kan ejerne som konsekvens blive nødt til at sælge en betydelig del af deres jord til større fuldtidslandbrug, som har lavere jordbeskatning, hvilket vil betyde at landområderne – udover store fuldtidsbedrifter – kun vil rumme boliger med meget lidt jord.
En form for ‘parcelhus på landet’, forklarer han:- Variationen i boligudbuddet bliver mindsket betragteligt, når de mindste landbrug og landejendomme rammes af stigende ejendomsskatter, og dermed gradvis forsvinder som ejendomstype. Det vil alt andet lige gøre det mindre attraktivt at bosætte sig på landet, som har hårdt brug for spændende boformer for at kunne konkurrere med byerne. Med andre ord kommer det til at sætte ekstra skub under den befolkningstilbagegang, som allerede er i gang nogle steder.
Helt skævt midt i klima- og biodiversitetskrise
Formanden påpeger, at der samtidig er et naturhensyn, som risikerer at gå tabt, når ejerne bliver nødsaget til at sælge ud af deres jord til større landbrugsbedrifter:
– Man straffer de ejere af landejendomme på under 15 hektar, som har anvendt jorden til skov, natur og rekreative områder. Når mange ejendomme vil ende med at sælge jord til fuldtidslandbrug, så bliver det til landbrugsproduktion og ikke til natur og rekreative formål med små biotoper og øget biodiversitet. Fra mit perspektiv er det helt skævt midt i en klima- og biodiversitetskrise.
Kalder til “time-out”
Ifølge Steffen Damsgaard bør man på den korte bane kalde en ‘time-out’ i omkategoriseringen, indtil konsekvenserne er nærmere belyst.
På længere sigt foreslår han at indføre en ny mellemkategori for de mindste landejendomme, så ejerne af landejendommme uden landbrugsdrift betaler en marginal større grundskyld end grundskylden på landbrugsjord.
– Det vil medvirke til at holde hånden under de mindre landbrug, mener han.
