De sidste 6-7 år har byggebranchen løbet hurtigere og hurtigere. Hvert år er der blevet bygget mere og større, og branchen nærmest suger ansatte til for at kunne bygge i det tempo, som bygherrerne efterspørger.
Selv den globale corona-pandemi blev blot et bump på vejen opad.
Også 2022 så ud til at skulle blive endnu et rekordår. For blot nogle måneder siden var vurderingen fra data- og researchvirksomheden Byggefakta, at det professionelle projektmarked ville påbegynde byggeri for lidt under 113 mia. kroner i løbet af året.
Men trods den bedste start på et år, som Byggefakta nogensinde har målt, så nedjusterer analysevirksomheden nu forventningerne for resten af året.
Det sker med den nye rapport “Trends for byggebranchen Q1 2022”.
Rekord for starten på året, men så
– I de første tre måneder blev der igangsat byggerier for over 30 mia. kroner, hvilket er næsten 7 mia. kroner mere end sidste år og ny rekord for et første kvartal. Men det ser ikke ud til at tempoet kan holdes i de kommende kvartaler, fortæller adm. direktør Thomas Bejer-Andersen fra Byggefakta.
I den nye prognose vurderer Byggefakta, at der bliver igangsat bygge- og anlægsprojekter for 103,8 mia. kroner i 2022. Set gennem de positive briller, så er der tale om en tangering af rekordåret 2021, men det er alligevel 8,8 mia. kroner mindre end forventet.
– I slutningen af 2021 så vi allerede væsentlige udfordringer med prisstigninger, manglende arbejdskraft og leveranceproblemer. De to første udfordringer er stadig i branchen, og efter krigen i Ukraine begyndte sidst i februar, har den sidstnævnte fået helt andre dimensioner, fortæller Thomas Bejer-Andersen.
DI Byggeri: Et marked på en knivsæg
Byggefaktas forventninger om et højst usikkert 2022 deles af Dansk Industri Byggeri.
– Sjældent har fremtidsudsigterne for vores branche været mere uforudsigelige. Året blev indledt på ryggen af en historisk højkonjunktur for byggeriet, hvor manglen på arbejdskraft var det helt overskyggende problem, konstaterer Elly Kjems Hove, underdirektør i DI Byggeri.
– Nu viser vores egne medlemsundersøgelser, at de voldsomme prisstigninger på energi og byggematerialer gør det vanskeligt for både leverandører, entreprenører og bygherrer at indgå nye kontrakter, fortæller Elly Kjems Hove om sine medlemmers udfordringer.
– Markedet bevæger sig på en knivsæg, og alle holder øje med, om priserne stabiliserer sig.
Usikkerhed og nedgang – men også optur forude
En lang række af branchens aktører har meldt ud om lignende udfordringer på deres områder. At usikkerheden i markedet er voldsom er altså et faktum. Men Byggefakta understreger dog, at der som altid i trendrapporterne er tale om et øjebliksbillede, der hurtigt kan ændre sig, hvis forholdene pludselig skifter eller nye faktorer spiller ind.
Ifølge Byggefaktas opgørelsesmetoder er der ganske vist tale om en tangering af 2021, men netop den forrygende start på 2022 betyder, at prognosen reelt varsler om en større afmatning for resten af året.
Dykker man ned i detaljerne i Byggefaktas prognose, gemmer der sig både op- og nedture forude. Trods usikkerhed og nedgang, er der stadig udsigt til fremgang og rekordvækst i nogle sektorer.
Alment boligbyggeri i stort dyk
Overordnet vil boligbyggeriet, som er den helt store motor i projektbyggeriet, tilsyneladende ride stormen af med byggeri for nogenlunde samme værdi som i 2021. Forventningen er, at der igangsættes boligbyggeri for 42 mia. i 2022.
Men det er alligevel hele 6,5 mia. mindre end prognosen fra september 2021 stillede i udsigt.
Det er især det almene byggeri, der er ramt. Organisationen Danmarks Almene Boliger (BL) kunne i en nylig rundspørge blandt deres medlemmer konstatere, at 75 % af de planlagte almene nybyggerier, der var klart til udbud var blevet udskudt eller forsinket. Først og fremmest som følge af stigende materialepriser.
Udfordringerne for den almene byggesektor slår også igennem i Byggefaktas prognose, dog ikke nær så hårdt.
– Den positive vinkel på det almene byggeri er, at der allerede er igangsat byggerier for 4,2 mia. kroner. Og prognosen viser, at der vil blive igangsat byggerier for 7,1 mia. resten af året. Samlet betyder det altså kun et fald på 3% i forhold til 2021. Men det var bestemt ikke, hvad vi havde forventet, fortæller chefanalytiker Rasmus Schulian fra Byggefakta til Dagens Byggeri.
– Boligselskaberne har en enorm pipeline af projekter som følge af Grøn Boligaftale 2020. Den fremrykkede investeringer for 18,4 mia. kroner med ét slag. Der er projekter fra ‘Ghettopakken’, der stadig ikke er gennemført. Men det ser ud til at boligselskaberne har svært ved at realisere planerne, vurderer Rasmus Schulian.
– Samtidigt betyder prisstigningerne, at boligselskaberne allerede i slutningen af 2021 ramte en smertegrænse, når det kommer til nybyggeri.
Privat boligbyggeri rykker ud af København
Ifølge analytikeren er der omvendt mere gang i den for det private boligbyggeri.
– Billedet er dog mere mudret. København er efterhånden bygget helt til, men der er omvendt igangsat store byggerier i forstæderne. I det nordlige Aarhus ligger der et stort potentiale, her er meget dog udsat til 2023, siger Rasmus Schulian.
– Til gengæld har investorerne kastet sig over byer som Odense og Køge. Her har vi skruet lidt ned for forventninger i forhold prognosen i september 2021. Alligevel forventer vi stadig en marginal vækst fra 2021 til 2022 på boligbyggeriet.
Erhvervsbyggeriet på rekordkurs
Den store solskinshistorie for det kommende år findes i den næst ‘tungeste’ sektor: Erhvervsbyggeriet, som har udviklet sig markant bedre end forventet.
Der er allerede igangsat byggerier for 10,8 mia. kroner det første kvartal mod 18,2 mia. kroner i hele 2021.
– Der er en række faktorer, som alle trækker i positiv retning: Kontorbyggeriet har udviklet sig bedre end forventet, selvom niveauet er noget lavere, end da det toppede i 2019. Og så bliver der gjort klar til at, vi skal have flere varer i fremtiden – både fysiske og digitale. Der bliver bygget kæmpe logistik- og datacentre flere steder i landet, siger Rasmus Schulian.
– Jeg må indrømme, at en del af overraskelsen også skyldes, at nogle af de store aktører holder kortene tæt til kroppen om deres planlagte aktiviteter. Det giver også lidt ekstra usikkerhed om nogle af de største projekter i pipelinen for 2022. Men meget skal gå galt, for at det ikke bliver en ny rekord for erhvervsbyggeriet, lyder hans vurdering.
Omkring prognosen understreger Byggefakta, at det er vigtigt at have prognosens præmisser for øje under de nuværende omstændigheder.
Projekterne registreres med den fulde værdi, når første spadestik tages. Eventuelle forsinkelser, eller decideret stilstand senere i byggeriet, vil derfor ikke påvirke prognosen. Og det er i et vist omfang også indregnet i prognosen, at projekter vil blive igangsat til priser over det oprindelige budget – hvilket har en positiv effekt i tallene.
