DEAS sætter DGNB-certificering af ‘bygninger i drift’ op i gear

Antallet af DGNB-certificeringer af nybyggerier er stærkt stigende. Hvor der i 2020 blev certificeret 58 nybyggerier med en anlægssum på over 30 mio. kr. (nogle kombineret med ombygning eller renovering), var tallet 121 i 2021. I 2022 kan vi se frem mod, at 159 nybyggerier forventeligt bliver DGNB-certificeret.

Til sammenligning blev 13 byggerier svanemærket i 2020, tallet for 2021 var 19, og i 2022 er 16 svanemærkede byggerier med nævnte byggesum i pipelinen, viser Byggefaktas Bæredygtighedsrapport for 2022.

Men der er også store klima- og miljøpotentialer i den ældre eksisterende bygningsmasse, selvom ordningen indtil videre har været en klar lillebror sammenlignet med DGNB-certificeringer af nybygninger.

Hos ejendomsforvalteren DEAS går man nu ambitiøst til værks i forhold til at få DGNB-certificeret bygninger i drift. Med 30 bygninger i år og 100 bygninger i 2022 sætter DEAS således DGNB-certificeringsordningen for bygninger i drift op i gear.

DGNB-certificeringen for bygninger i drift lægger vægt på den tætte dialog med brugere og beboere. Med den tilgang går bæredygtighed hånd i hånd med en sund økonomi.

– Vi oplever en massiv efterspørgsel blandt vores kunder på at få ejendomsporteføljer certificeret i forhold til bæredygtighed. Og på det seneste har der været særlig efterspørgsel på DGNB-certificeringen for ejendomme i drift, siger bygherrerådgiver Dorte Frilund Grøn fra DEAS.

Sikrer ensartethed

I Danmark blev de første to bygninger i drift DGNB-certificeret i december 2016, efter Sweco i et pilotprojekt i samarbejde med Green Building Council, der administrerer DGNB-systemet i Danmark, havde arbejdet på Lejerbos hovedsæde samt bistået ATP Ejendomme med certificeringen af Gjensidiges Hovedsæde. Begge ejendomme opnåede en sølv-certificering d. 6. december 2016.

– Certificeringer er en rigtig god måde at sikre ensartethed i måden, man vurderer bygningers bæredygtighed. At vi nu kan DGNB-certificere bygninger i drift giver mulighed for at sætte fokus på alle de mange energi- og bæredygtighedstiltag, man kan sætte i gang for at optimere bæredygtigheden i eksisterende byggerier, sagde Camilla Dyring, fagchef for bæredygtighed i Sweco, i december 2016, da de to første bygninger i drift var blevet DGNB-certificeret.

Vil kunne dokumentere bæredygtighed

Især EU’s kommende taksonomi med nye dokumentationskrav for bæredygtige investeringer har nu skærpet interessen for at kunne dokumentere bæredygtighed også i eksisterende bygninger. Med certificeringen vil de store institutionelle ejendomsejere, især pensionsselskaberne, kunne dokumentere, at de opfylder taksonomi-kravene i deres finansielle rapportering i fremtiden.

AP Pensions datterselskab, AP Ejendomme, der sammen med DEAS er ved at DGNB-certificere selskabets ejendomme i drift, ser certificeringen som en fremtidssikring af sine ejendomsinvesteringer.

– Vi arbejder hele tiden for, at vores ejendomme er mest muligt bæredygtige. DGNB-certificeringen er med til at dokumentere en række bæredygtighedskrav, og det er også kriterier, som virksomheder og borgere kigger på, når de kigger efter lejemål, siger Peter Olsson, adm. direktør i AP Ejendomme.

Læs mere under billedet…

Ejendommen optimeres med brug af data

I DGNB-ordningen for bygninger i drift skal bygningsdriften løbende optimeres med afsæt i data, og man forpligter sig til konkrete handlingsplaner, som skal være gennemført, og som skal dokumenteres, inden ejendommen re-certificeres efter tre år.

– Når en eksisterende bygning DGNB-certificeres, baseres evalueringerne på reelle, målte driftsdata. Det er de faktiske forhold, der danner grundlag for certificeringen. Vi får en målrettet indsats med helt konkrete løsninger, der optimerer driften, siger teknisk chef Thomas Fænø Mondrup fra Green Building Council Denmark.

Trivslen er en del af certificeringen

Der er stort fokus på brugerne og beboerne. Der skal bl.a. laves brugertilfredshedsundersøgelser med fokus på trivslen i ejendommene.

– Input fra brugere og beboere er et vigtigt element i DGNB-certificeringen af bygninger i drift. Dette kan være i form af tilbagemeldinger på indeklima og eventuelle behov for forbedringer af dette, men også på mere lavpraktiske emner såsom udbuddet og kvaliteten af motionsrum, uderum for social interaktion, affaldshåndtering, muligheder for opladning af elcykel mv., siger Thomas Fænø Mondrup.

Dorte Frilund Grøn pointerer, at brugertilfredsheden smitter af på både bundlinje og miljøpåvirkning.

– Med en DGNB-certificering er der en klimagevinst, og det påvirker ejendommens værdi positivt. Uanset om det er kontorbygninger eller boliger, så er der altid en udgift, når et lejemål skifter lejere. Også her spiller DGNB for bygninger i drift positivt ind ved at højne tilfredsheden. Vi ser den nye certificering som vejen til et gennembrud for at løfte den eksisterende bygningsmasse, siger hun.

Udover den store gruppe af bygninger, som DEAS skal stå for at certificere, er der allerede yderligere tilmeldt 25 bygninger samt 1 portefølje.