C. F. Møllers Have
- Karreformet boligprojekt i otte etager med fælles gårdhave, alle lejligheder har adgang til altan samt mindre private terrasser i stueetagen.
- 12.140 kvadratmeter boligareal, med 156 lejligheder fordelt på primært 2,3 og enkelte 4-værelses lejligheder, med en samlet gennemsnitsstørrelse på 75 kvadratmeter.
- Parkeringskælder i to etager med 127 parkeringspladser.
- Tidsplan: Byggestart august 2021, åbning af P-kælder medio 2023, udlejning og indflytning fra ultimo 2023.
- Bygherre og projektudvikler: Skanska A/S
- Styringsentreprenør: KPC København A/S
- Arkitekt: Sweco Architects
- Rådgiver: NIRAS
Startskuddet er gået til byggeriet af C.F. Møllers Have, som er et boligprojekt i Ørestad med mindre, delevenlige lejligheder, der primært henvender sig til singler, unge par og seniorer.
Under planlægning af byggeriet viste analyser, at der i Ørestad City er et væsentligt overtal af store lejligheder. I dialog med Teknik og Miljøforvaltningen blev der blevet skabt mulighed for at udvikle et projekt med mindre boligstørrelser, som skal give større diversitet i beboersammensætningen i Ørestad City.
– Det er glædeligt at vi i dag (fredag 13. august, red.) kan være med til at tage første spadestik til dette projekt med fokus på fællesskab og delevenlige lejligheder, der imødekommer den store efterspørgsel efter mindre lejligheder i København, udtaler administrerende direktør for Teknik og Miljøforvaltningen, Søren Wille.
Boligerne er præcertificeret til DGNB Guld, og der vil i projektet blive benyttet genbrugsmaterialer og altangangene vil delvist blive udført af træ.
Skanska har i en årrække været aktiv i Ørestad City, og har senest udviklet og opført 300 lejligheder, 12.000 kvadratmeter kontorer og har aktuelt “Nest45” et kontor & hotelprojektet på 186 værelser under opførelse.