Esbjerg klar med millioner til maritimt center

Lanternen skal være et kraftcenter, der knytter Esbjerg og havet tættere sammen.
Lanternen får Werk, Snøhetta og Oluf Jørgensen som totalrådgivere. Rendering: Werk, Snøhetta, Esbjerg Kommune.
Lanternen får Werk, Snøhetta og Oluf Jørgensen som totalrådgivere. Rendering: Werk, Snøhetta, Esbjerg Kommune.

Realiseringen af Esbjerg kommende maritime center rykker nærmere, efter byrådet har besluttet at frigive 40, 6 millioner til projektet. Det skriver JydskeVestkysten.

Byggeriet bliver det første på den nye havne-ø udfor den nye Esbjerg Strand-bydel. Det glæder formanden for Teknik & Byggeudvalget, Søren Heide Lambertsen (V).

– Dermed slår byggeriet tonen an for, hvordan vi visualiserer udviklingen af den nye bydel, som skal blomstre frem på øen. Heldigvis har vi haft eksperthjælp til at bistå med den del. Rent arkitektonisk har vi en sværvægter på banen. En af verdens førende tegnestuer, det norske Snøhetta, har med deres danske samarbejdspartner Werk, slået stregerne. Og dermed bliver der skabt et vartegn for det maritime miljø og den nye havneø. Bygningen har med sit udtryk potentiale til at blive et arkitektonisk ikon, på linje med det vi kender fra Vadehavscentret, Tirpitz og Kannikegården i Ribe, udtaler han.

Projektet er på cirka 3000 kvadratmeter og vil i alt koste cirka 55 millioner. Foruden Esbjerg Kommune bidrager bidrager diverse fonde.

Relateret indhold