43 danske fagatleter har med lørdagens medaljeoverrækkelse sat det sidste punktum for EuroSkills Herning 2025, der er blevet afholdt i MCH Messecenter Herning fra den 10. til den 12. september.
597 fagatleter fra 32 lande har konkurreret inden for 38 fag, og her har det danske Skillslandshold sat rekord for antal danske medaljer til en international Skillskonkurrence.

Stolt Bravida-direktør efter EuroSkills-succes: ”Fantastiske ambassadører for de erhvervsfaglige uddannelser”
Inden for bygge- og anlægsfagene blev det til sølvmedaljer i VVS- og Elektriker-konkurrencerne, bronze i Elektriker- og Bygningssnedker-konkurrencerne, mens der blev uddelt Medallion for Excellence i Bygningsmaler, Anlægsgartner, Møbelsnedker, Smed, Murer og Flisemurer.
– Det er kun de allerbedste, der kvalificerer sig til EuroSkills, så jeg er enormt stolt over, at det blev til så mange danske medaljer. Fagatleterne har leveret på et ekstremt højt niveau, og jeg vil gerne sende dem et kæmpestort skulderklap for at have repræsenteret Danmark på så flot vis, siger formand for SkillsDenmark, Søren Heisel.
Dygtige unge og dedikerede virksomheder
Også næstformand for SkillsDenmark, Michael Boas Pedersen, er imponeret over den danske medaljehøst:
– Det er overvældende, at landsholdet har gjort det så godt. Årets landshold er en fantastisk dygtig gruppe unge mennesker, der har nogle dedikerede virksomheder i ryggen. Både deltagere og deres virksomheder fortjener den største hyldest fra hele Danmark.

Europæisk fællesskab: EuroSkills i Herning bliver det største nogensinde
Det er første gang nogensinde, at der er blevet afholdt EuroSkills på dansk jord, og i løbet af konkurrencedagene har der været mere 100.000 besøgende for at opleve konkurrencerne.
Eventet sluttede med en afslutningsceremoni i Jyske Bank Boxen, hvor medaljerne blev overrakt til fagatleterne.

EuroSkills i Herning: Aarsleff sætter spot på vigtig, men overset uddannelse
Medaljemodtagere i bygge- og anlægsfag:
Sølv
Andreas Fredberg Pedersen – VVS (Plumbing and Heating)
Andreas Skeldal Winther – Elektriker (Industry 4.0)
Malte Naundrup Nielsen – Elektriker (Industry 4.0)
Bronze
Casper Kærvang Pedersen – Elektriker (Electrical Installations)
Lukas Danmark Sørensen – Bygningssnedker (Joinery)
Medallion for Excellence
Camilla Lindholm Gelmer – Bygningsmaler (Painting and Decorating)
Magnus Franch Hald – Anlægsgartner (Landscape Gardening)
Nikolaj Bohnfeldt – Anlægsgartner (Landscape Gardening)
Niels Næraa-Nicolajsen – Møbelsnedker (Cabinetmaking)
Jakob Østergaard Nielsen – Smed (Welding)
Tobias Ringberg Andreasen – Murer (Bricklaying)
Tjalfe Kaster Mortensen – Flisemurer (Wall and Floor Tiling)