Landets største unge håndværks-talenter får ikke lov at vise deres kunnen næste år i Fredericia.
DM i Skills, som normalt trækker omkring 50.000 besøgende og kårer danmarksmestre i mere end 40 fagdiscipliner, er nemlig just blevet aflyst på grund af coronarestriktioner og usikkerhed omkring tilskuerdeltagelse.
Det oplyser SkillsDenmark, Fredericia Kommune og Trekantområdet Danmark i en pressemeddelelse.
– Det er med meget et meget tungt hjerte, at vi må træffe denne beslutning. Men tiden er desværre ikke til den slags kæmpe-events, og vores første prioritet er naturligvis sikkerheden for både deltagere og publikum. Derfor bliver vi nødt til at aflyse DM i år. Men vi kommer stærkt tilbage allerede i 2022, siger Jesper Juul Sørensen, formand for SkillsDenmark.
DM i Skills i Fredericia i 2021 arrangeres i fællesskab af SkillsDenmark, Fredericia Kommune og Trekantsområdet Danmark.
De tre parter vil nu starte en dialog om mulighederne for at bringe danmarksmesterskaberne tilbage til Fredericia på et senere tidspunkt.