Voergaard er den smukkeste herregård

Med 16 procent af stemmerne har Voergaard i Nordjylland vundet konkurrencen om at blive Danmarks Smukkeste Herregård.
Voergaard i Vendsyssel er en renæssance-herregård. Det er Biskop Stygge Krumpen, der overvejende har opført det anlæg, man kan se i dag. Foto: Historiske Huse.
Voergaard i Vendsyssel er en renæssance-herregård. Det er Biskop Stygge Krumpen, der overvejende har opført det anlæg, man kan se i dag. Foto: Historiske Huse.

Voergaard er blandt 17 kandidater fra hele landet blevet kåret til Danmarks Smukkeste Herregård – kun et mulehår foran Lynderupgård ved Viborg, mens Ledreborg ved Roskilde kom på tredjepladsen.

Alle danskere har kunnet stemme online på deres favorit og det har godt 10.000 benyttet sig af, lyder det fra foreningen Historiske Huse, der står bag afstemningen.

Voergaard er åben for offentligheden, da stedet i dag er indrettet som museum og bla. rummer landets største, privatejede kunstsamling og afholder middelaldermarked om sommeren og julemarked om vinteren. Voergaard er en enestående renæssancebygning fra 1500-tallet omgivet af Danmarks bredeste voldgrav.

Tæt kapløb og intens spænding

Historiske Huse afholdt konkurrencen for at vise danskerne de mange imponerede herregårde rundt omkring i landet – men også for, at skabe opmærksomhed omkring de skærpede vilkår, som har ramt ejerne. Støttemidlerne til at holde stederne er reduceret over de seneste 30 år samtidig med, at statens krav til istandsættelse er øget.

Relateret indhold