Rosenborg Slot får nu tilført et nyt underjordisk skatkammer, nye udstillingsrammer for bl.a. den store historiske dragtsamling, ligesom slottets voldgrav nyfortolkes.
Desuden skabes moderne publikumsfaciliteter til at tage mod de over 500.000 gæster, der hvert år besøger slottet.
Projektet hedder ”Rigets Skatkammer” og er netop præsenteret af Den Kongelige Samling.
Arkitektonisk kulturarv – Arbejdermuseet kan lande på UNESCOs Verdensarvsliste
Det samlede anlægsbudget er på 661 mio. kroner, og her bidrager A.P. Møller Fonden med 450 mio. kroner, staten med 131 mio. kroner og Augustinus Fonden med 80 mio. kroner.

Herudover finansierer Den Kongelige Samling selv udvalgte gæstefaciliteter på 30 mio. kroner, og det statslige bidrag er angivet i løbende priser under forudsætning af en gennemsnitlig årlig prisudvikling på 3,8 %.
Bevaring og formidling af fælles kulturarv
Med Rigets Skatkammer gennemgår slottet sin mest omfattende fornyelse i moderne tid i fuld respekt for de fredede rammer:
– Bevaring og formidling af vores fælles kulturarv styrker vores kulturelle selvforståelse og knytter os tættere sammen. Rosenborg Slot er i ramme og indhold national historie af stor værdi og betydning.
– Projektet bidrager til, at også kommende generationer kan opleve det historiske slot i en autentisk og fremtidssikret ramme, siger adm. direktør Frank Rechendorff Møller, Augustinus Fonden.
Store teams kæmper om Verdensarvscenter ved kendt domkirke
Den delvise genskabelse af Rosenborgs historiske voldgrav er projektets andet hovedgreb.
Indtil 1700-tallet lå slottet som en ø uden for byen, og denne dramatiske arkitektoniske idé hentes nu hjem igen. Når vandet vender tilbage i en eller anden form, får slottet en markant ny styrke i både udtryk og fortælling, og gæsterne vil ankomme over en ny bro, der iscenesætter overgangen fra byens puls til kongens domæne.
Projektet er samtidig en markering af et niveau af ambition, som sjældent ses i dansk kulturliv.
Med det samlet anlægsbudget er Rigets Skatkammer et af landets største kulturprojekter i nyere tid.
