København på tegnebrættet

180.000 arkitekttegninger af københavnske byggerier. Så mange tegninger gemte et arkiv under Stadsarkivet, som fra marts bliver vist frem i en ny udstilling på Københavns Museum. Få historien om blandt andet Den Hvide Kødby og Lynetten, se de flotte arkitekturtegninger og fotos af det gamle København - og af byen lige nu.
Rådmandsgades Skole 1887. Foto: Københavns Museum.
Rådmandsgades Skole 1887. Foto: Københavns Museum.

Det er lidt af en skattekiste, som Københavns Museum trækker på i den nye udstilling: Et helt særligt arkiv under Stadsarkivet udelukkende med arkitekttegninger af københavnske byggerier. I en periode på lidt over 100 år (1886-1998), havde Københavns Kommune landets største tegnestue, Stadsarkitektens Tegnestue.

Her stod en større gruppe medarbejdere for at tegne en lang række kommunale bygninger, lige fra skoler og boliger til gadebelysning, gadeinventar og tekniske bygninger. Den gamle stadsarkitekt Otto Käszner samlede en gruppe med særlig indsigt i samlingen, som har hjulpet med at finde det bedste frem fra gemmerne. Det ville man have vist frem fra februar på Københavns Museum, men på grund af corona må man vente til 26. marts, før udstillingen åbner.

Udstilling løber frem til november.
Udstilling løber frem til november.

Bygningerne – og menneskerne bag

Udstillingen viser aldrig før udstillede originale tegninger, mens historiske fotos er hentet frem fra museets samlinger. Alt dette står side om side med fotografen Jens Marius Lindhes nyeste fotos af byen og bygningerne.

Københavns Museum følger en række bygninger, der bliver opført, får tilbygninger og bliver revet ned igen alt imens stilarterne skifter fra rig brug af ornamentik til rette linjer. Den store tilvandring fra land til by og ny teknologi i perioden ændrer arkitekturen og brugen af byens huse.

På udstillingen får man indblik i tankerne bag, ser tegningerne til, og hører oplevelsen af dem, der skabte husene, dem der brugte dem og dem, der stadig bruger dem. Eksempelvis fortæller en elev levende om sin skolegang i 1940’erne på Rådmandsskolen, hvor drenge og piger gik hver for sig.

Et eksempel: Flæskehallen Den hvide Kødby I mange år genlød Den Hvide Kødby på Vesterbro af slagternes taktfaste hug, sækkevogne, der skramlede rundt, og råben og snakken fra de mennesker, der myldrede frem og tilbage. Bygningerne var til praktisk brug, med slid og stødmærker på porte og døre. Over det hele lå en lidt fad em af kogt fedt, blod og kød. Der var næppe mange, der dengang tænkte på, at de her færdedes i det, der i dag bliver kaldt epokegørende arkitektur på linje med Arne Jacobsen. Den Hvide Kødby blev opført af Københavns Kommune i årene 1931-34 efter tegninger af stadsarkitekt Poul Holsøe og hans medarbejdere. Og det med lige linjer, glatte overflader og en hvidhed, der signalerede hygiejne. I dag er hele området sat i stand og en magnet for et yngre, tjekket publikum, som skal hen og have noget at spise og drikke eller lige skal købe den helt rigtige kniv til den hjemmelavede Sushi. De udstillede tegninger giver et enestående overblik over Kødby-komplekset, mens s/h fotos giver et nostalgisk tilbageblik og Jens Marius Lindhes fotos viser, hvordan det tager sig ud i dag. Foto: Jens Markus Lindhe.
Et eksempel: Flæskehallen Den hvide Kødby I mange år genlød Den Hvide Kødby på Vesterbro af slagternes taktfaste hug, sækkevogne, der skramlede rundt, og råben og snakken fra de mennesker, der myldrede frem og tilbage. Bygningerne var til praktisk brug, med slid og stødmærker på porte og døre. Over det hele lå en lidt fad em af kogt fedt, blod og kød. Der var næppe mange, der dengang tænkte på, at de her færdedes i det, der i dag bliver kaldt epokegørende arkitektur på linje med Arne Jacobsen. Den Hvide Kødby blev opført af Københavns Kommune i årene 1931-34 efter tegninger af stadsarkitekt Poul Holsøe og hans medarbejdere. Og det med lige linjer, glatte overflader og en hvidhed, der signalerede hygiejne. I dag er hele området sat i stand og en magnet for et yngre, tjekket publikum, som skal hen og have noget at spise og drikke eller lige skal købe den helt rigtige kniv til den hjemmelavede Sushi. De udstillede tegninger giver et enestående overblik over Kødby-komplekset, mens s/h fotos giver et nostalgisk tilbageblik og Jens Marius Lindhes fotos viser, hvordan det tager sig ud i dag. Foto: Jens Markus Lindhe.

Hvordan var det at arbejde for Stadsarkitekten?

– Mit første indtryk af tegnestuen, da jeg startede som studentermedhjælper i 1969, var et noget stift og støvet foretagende. Opmåling af et tomt hospitalsafsnit, var noget af det første, jeg blev sat til, men jeg fandt hurtigt ud af, at det i høj grad var en spændende tegnestue, og en af landets største. Det største og mest spændende projekt, jeg var med på, var Lynette-anlægget op gennem 70’erne, og igen i 90´erne. For mig var det omfattende tegningsarkiv ikke bare noget, der hørte fortiden til. Det var et arbejdsredskab, når der skulle laves ændringer, for eksempel nye toiletter til skolerne, og en vigtig inspirationskilde, når der skulle bygges nyt, siger Svend Baggesen, tidligere afdelingsarkitekt i Projekteringsafdelingen i Stadsarkitektens Direktorat.

Relateret indhold