Hvalskeletter, sommerfugle og mineraler: Nyt naturhistorisk museum står færdigt

Den gode nyhed er, at hovedentreprenøren Aarsleff har afleveret Nyt Statens Naturhistoriske Museum. Den dårlige er, at museet først åbner i 2026.
Den ca. 16 meter brede, 50 meter lange og 23 meter høje Oceansalen er blevet et magisk og tiltrækkende nyt objekt i det centrale København. Foto: Aarsleff
Den ca. 16 meter brede, 50 meter lange og 23 meter høje Oceansalen er blevet et magisk og tiltrækkende nyt objekt i det centrale København. Foto: Aarsleff

Projekt Nyt Statens Naturhistoriske Museum har været undervejs siden arkitektkonkurrencen i 2009, og listen over underentreprenører, der har knoklet for at få det nye naturhistoriske museum i København færdigt, er da også alenlang.

Selve nedrivnings-, anlægs- og byggearbejdet har stået på i hele fem år, men nu har hovedentreprenøren Aarsleff afleveret det nye museum, der er en sammenlægning af Zoologisk Museum, Geologisk Museum og Botanisk Museum. Bygherre er Vejdirektoratet.

Det toetagers, buede udstillingsrum ligger under jorden. Foto: Aarsleff
Det toetagers, buede udstillingsrum ligger under jorden. Foto: Aarsleff

Publikum må dog vente et godt stykke tid, før de kan indtage de ca. 14.000 kvm, der er forbeholdt de mere end 14 millioner naturhistoriske genstande som bl.a. hvalskeletter, dinosaurer, sommerfugle, sten og mineraler, der skal udstilles.

Læs også

Lene Tranberg hyldes for sin arkitektur: ‘En af sin generations helt store arkitekter’

I alt består det nye museum af 30.000 kvm inkl. magasiner til opbevaring, laboratorier og undervisningsfaciliteter.

Ca. halvdelen af det 30.000 kvm museums areal er blevet kyndigt og nænsomt renoveret. Resten er nybyg. Foto: Aarsleff
Ca. halvdelen af det 30.000 kvm museums areal er blevet kyndigt og nænsomt renoveret. Resten er nybyg. Foto: Aarsleff

Hovedentreprenøren, der også selv har stået for beton- og elemententreprisen, oplyser på LinkedIn, at det ikke er uden stolthed, at selskabets medarbejdere nu kan sige, at de har stået bag op- og udførelsen af det største museumsbyggeri i Danmark i nyere tid.

Læs også

Top10: Største kultur- og fritidsbyggerier der afsluttes i 2024

De entreprenører og byggefagfolk, der har arbejdet på museumsprojektet, har bl.a.:

  • Revet ned og ombygget, men bevaret trapper, gelændere og lofter
  • Bygget udstillingslokaler, magasiner, kontorer, forskningsfaciliteter og undervisningsrum
  • Udført et nyt underjordisk toetagers udstillingsrum med buede, rå betonvægge
  • Afrenset alle betonvægge under jorden
  • Opført den 23 meter høje, 16 meter brede og 50 meter lange glasbygning Oceansalen
  • Nedtaget en bygning, udført en underjordisk tunnel og genopført bygningen
  • Udgravet samt bortkørt mere end 230.000 ton jord
  • Etableret 3 km kloak; både spildevand, regnvand og dræn
  • Hængt 180.000 små trælameller op i de buede lofter
Det nye museum, der er tegnet af Lundgaard & Tranberg Arkitekter og arkitekt Claus Pryds, fletter sig nænsomt ind i Botanisk Have. De historiske bygninger i haven er bevaret og bindes sammen af lette glasbygninger og væksthuse. Foto: Aarsleff
Det nye museum, der er tegnet af Lundgaard & Tranberg Arkitekter og arkitekt Claus Pryds, fletter sig nænsomt ind i Botanisk Have. De historiske bygninger i haven er bevaret og bindes sammen af lette glasbygninger og væksthuse. Foto: Aarsleff

Åbningsdatoen har været udskudt flere gange, og har en stund været sat til slutningen af 2025. I april kunne Politiken dog oplyse, at åbningen nu er udskudt til 2026.

Renovering og udvidelse af museum

  • Adresse: Øster Farimagsgade 2 B, 1353 København K
  • Projektnavn: Nyt Statens Naturhistoriske Museum
  • Bygherre: Vejdirektoratet
  • Bygherrerådgiver: Nord Architects
  • Totalrådgiver, arkitekt, landskabsarkitekt: Lundgaard & Tranberg Arkitekter
  • Arkitekt: Claus Pryds Arkitekter
  • Hovedentreprenør: Per Aarsleff
  • Teknikentreprenør: Wicotec Kirkebjerg
  • Ingeniør: EKJ Rådgivende Ingeniører
  • Landskabsarkitekt: Julie Kierkegaard A/S
  • Indretningsarkitekt: Holmes Studio og Chargeurs Museum Studio
  • Byggestart: Maj 2019
  • Færdigt: Maj 2024
  • Budget: 1,2 mia. kr.
  • Omfang: 30.000 kvm, 2 etager, 2 kælderetager. Projektet omfatter opførelse af nyt naturhistorisk museum med et samlet areal på ca. 30.000 kvm, heraf er mindst 15.000 kvm eksisterende bygninger, der skal bevares og indgå i det nye museum. Arealerne fordeler sig på ca. 14.000 kvm publikumsareal, 10.000 kvm forskningsarealer og 6.000 kvm magasinarealer. Det nye museum bliver nænsomt flettet ind i Botanisk Have; de historiske bygninger i haven bevares og bindes sammen af lette glasbygninger og væksthuse. Under jordens overflade vil museets udstillinger udfolde sig i organisk formede rum.
  • Kilde: SMART/Byggefakta

Relateret indhold