Fokus: Multiarena i Randers

Randers Idrætshaller planlægger opførelse af multiarena i tilknytning til Arena Randers.
Visualisering: Link Arkitektur A/S.
Visualisering: Link Arkitektur A/S.

Om projektet

  • Byggeperiode: Januar 2018/august 2019
  • Areal: 7.500 kvm.
  • Budget: 81 mio. kr.
  • Bygherre: Randers Idrætshaller
  • Arkitekt: Link Arkitektur A/S
  • Ingeniør: Orbicon A/S
  • Totalentreprenør: DMax Bögl, Filial af Max Bögl International Se

UGENS PROJEKT – Projektet omfatter opførelse af en multiarena på 7.500 kvadratmeter i to etager med plads til minimum 3.200 siddende tilskuere.

Der etableres nye lounge/mødeområder og nye faciliteter i relation til omklædning, toiletter, depot m.v. Dertil kommer etablering af et nyt produktionskøkken og mindre ombygninger i eksisterende byggeri. Udearealet opdateres med nye parkeringsforhold og tilkørselsveje.

Byggearbejdet udføres som totalentreprise af Max Bögl med Orbicon A/S som ingeniør og Link Arkitektur A/S som arkitekt og landskabsarkitekt.

Byggefakta A/S leverer hver uge “Ugens Projekt” til Dagens Byggeri. Projektet er hentet fra Byggefaktas database, som indeholder over 9.000 aktive danske byggeprojekter, dvs. stort set alle byggeprojekter i Danmark større end opførelse af enfamilies boliger.

Byggefakta overvåger den danske bygge- og anlægsbranche og er den førende leverandør af information om byggeprojekter til byggeriets parter.

Relateret indhold