Arkitekturens Dag løber af stablen den 6. oktober, og i den forbindelse holder Odense Kommune en offentlig fejring, der skal hylde den bedste hverdagsarkitektur i byen.
– Arkitektur handler ikke kun om ikoniske bygninger – arkitekturen er med til at forme vores hverdag. Arkitekturen skaber rammerne for vores liv, vores fællesskaber og vores møder med naturen og hinanden, siger by- og kulturrådmand Søren Windell og fortsætter:

Sanselig arkitekturuge giver nye perspektiver på byen
– På Arkitekturens Dag sætter vi derfor fokus på de steder, der gør en forskel i hverdagen – dem, der inviterer til leg, ro, nærvær og samvær på tværs af generationer.
Har sat præg på Odense som by
Alle borgere og virksomheder har tidligere på året haft mulighed for at indstille deres bud på Odenses bedste hverdagsarkitektur, ligesom Odense Kommune også har peget på arkitektur af en særlig arkitektonisk kvalitet.
Herefter har en dommerkomité udvalgt fem nominerede.

Her er de nominerede til Aarhus Arkitekturpriser
Dysten står mellem Det Fælles Mødested i Tarup-Davinde, Steno Diabetes Center ved Nyt OUH (Odense Universitetshospital), Woodhub ved Odense Havn, Tietgenskolen og udvidelsen af Mærsk McKinney-Møller Instituttet ved Syddansk Universitet.
– De fem stærke projekter, der er udvalgt til en nominering, kender de fleste, og de har allerede sat præg på Odense som by, siger Søren Windell.
Odense Kommune har som mål, at 5000 flere mennesker skal bo centralt i byen inden 2030.