Ensomhed bør kunne bygges væk

Men det offentlige er nødt til at gå forrest, var konklusionen i PKA's debat på Folkemødet.
Arkitekt Dorte Mandrup håber på at flere begynder at bygge med tanke på fællesskaberne. Foto: Frederik Olsen.
Arkitekt Dorte Mandrup håber på at flere begynder at bygge med tanke på fællesskaberne. Foto: Frederik Olsen.

Gange, som åbner op til fællesarealer, muligheder for naturligt passiar på trappen og lave hække rundt om indbydende fællesarealer.

Vil man tackle danskernes stigende problemer med ensomhed, skal man til at tænke nye tanker i byggeriet. Tanker, som tvinger beboere i by og på land til at mødes med deres naboer. Det forklarede den danske stjernearkitekt Dorte Mandrup, som var en af paneldeltagerne i PKA’s debat fredag på Folkemødet. Her havde pensionskassen sat rammen om en debat med temaet: Bygger vi os til mere ensomhed? Og det mente Dorte Mandrup. Men også, at det er muligt at gøre noget ved det.

– Det spontane møde, kan man bygge sig til, erklærede arkitekten.

– Bare ikke i Ørestaden, lød det umiddelbart fra en anden deltager. Meningsmaskinen Knud Romer, som sammen med direktør Peter Damgaard Jensen fra PKA samt professor og sundhedsforsker Bente Klarlund udgjorde panelet.

Ikke kun for de ældre

PKA har taget initiativ til at bygge seniorbofællesskaber, hvor man har prioriteret fælles områder over private kvadratmeter.

Det skyldes ifølge Peter Danmgaard Jensen, at man har foretaget undersøgelser, som viser, at det er seniorerne interesserede i. Men det burde ifølge både Dorte Mandrup og Bente Klarlund være noget, som man tænkte meget bredere. Masser af unge er også ensomme, og ifølge Bente Klarlund er solituden en bombe under folkesundheden.

– Hvis man kunne uddele venskab på recept, vil det være et vidundermiddel. Ensomhed er lige så skadeligt som fysisk inaktivitet eller rygning, og ensomhed ser kun ud til at blive et større problem i fremtiden, lød det fra sundhedsforskeren, som slog på tromme for mere forskning på området.

Dorte Mandrup greb depechen.

– Vi er nødt til at se på de finansielle rammer for bofællesskaber, for det er skide svært at komme til at låne til andet end parcelhuset. Det kræver politisk fokus. Vores boligstruktur har ikke udviklet sig siden 1950’erne. Særligt i det støttede byggeri er linjerne skarpt trukket op. En toværelses skal være mellem 61 og 63 kvadratmeter og indeholde det og det og det, og det er vi nødt til at tage et opgør med.

Ørestaden genbesøgt

Men hvem, der starter med at tænke fælleskaber ind i byggeriet, kom man ikke tættere på. I PKA har man set muligheder for seniorbofællesskaber i både Aarhus og Aalborg. Men der er ikke for nuværende planer om at gøre i byggeri til unge endsige til stressede børnefamilier, som trækker sig ind bag ligusterhækken i egne kasser på 180 kvadratmeter.

Ørestaden blev genbesøgt mentalt, som det sted ingen af panelets deltagere rigtigt brød sig om. Knud Romer så ud som om livet forlod ham ved tanken om en bolig i den amagerkanske betonørken. Dorte Mandrup slog hovedet på sømmet.

– Der er alt for store afstande i Ørestaden. Gaderne er for brede, og man kan ikke se sin nabo. De forestillinger man har haft om lys og luft er en modernistisk forestilling, men der mindre ensomhed på Sicilien, hvor man åbner vinduet og kigger lige ind til naboen, erklærede hun.

– Man kan gøre ret meget ved at indrette sin by til at se på en anden måde. Så byen bekæmper ensomhed i stedet for at skabe den. Det vakte Knud Romer til dåd.

– Men så skal vi bygge vores samfund på en anden måde, sagde han.

Der er alt for store afstande i Ørestaden. Gaderne er for brede, og man kan ikke se sin nabo.

Dorte Mandrup forklarer, hvordan man burde tackle danskernes stigende problemer ensomhed ved hjælp af nytænkning i byggeriet.

Relateret indhold