BIG tegner norsk kunsthal

Norsk kunsthal ved Oslo er tegnet af BIG og bliver bygget af Bladt Industries.
Illustration: BIG.
Illustration: BIG.

En ny kunsthal ved Kistefos-Museet uden for Oslo er tegnet af BIG, mens Bladt Industries har vundet totalentreprisen. Kunsthallen forbinder syd- og nordsiden af Randselva-floden i Jevnaker uden for Oslo, og skal udgøre en udvidelse af skulpturparken og Kistefos-Museet, der, ifølge Bladt Industries, anses som et af de væsentligste bidrag til den norske og skandinaviske industrihistorie. Byggeriet skal stå færdigt d. 1. juli 2019.

Frit spænd

Stålkonstruktionen, der udgør skelettet i værket, dækker et 60 meter langt frit spænd over Randselva-floden, der dermed bliver forbundet på nord- og sydsiden. Hele den teknisk avancerede konstruktion vejer intet mindre end 380 tons, og under kunsthallen bygger Bladt Industries derudover en arbejdsplatform, der i sig selv består af 250 tons stål. Broen i skulpturparken omkring Kistefos-Museet er tegnet af BIG og udgør en rektangulær lukket form, der er vredet 90 grader i sit spænd over floden. Vriddet giver kunsthallen landfæste i det lave skovområde mod syd på den ene side og et løft over på nordsiden, hvor terrænet er højere og mere kuperet. Byggeriet er på 1.000 kvadratmeter og vil rumme tre udstillingslokaler: et panoramagalleri med store vinduesflader, som giver et godt og naturligt lys; Twist-galleriet i bygningens vrid samt det såkaldte Closed-gallery.

Godt samarbejde

– Som bygherre er Kistefos-Museet meget tilfreds med samarbejdet med Bladt Industries. Entreprenøren har den kompetence, som er nødvendig for at kunne løse de teknisk krævende konstruktioner samtidig med, at de udviser en stor evne og vilje til at tilfredsstille de særdeles høje arkitektoniske krav i projektet, siger Egil Eide, administrerende direktør i Kistefos-Museet.

– Da vi besøgte Kistefos første gang, blev vi øjeblikkeligt fascinerede af det dramatiske landskab med den bugtende flod, den tætte skov og de stejle bjergskråninger. Kistefos-Museet er udtænkt som en bro i skulpturparken og er et eksempel på det, vi kalder social infrastruktur – en bygning, der både fungerer som en kulturel institution, en skulptur og et stykke infrastruktur, der skaber en forbindelse mellem de to flodbredder i parken, siger Bjarke Ingels, om byggeriet over den norske elv.

– Bladt Industries har vundet totalentreprisen og er dermed også rådgiver gennem hele forløbet. Vi har stor erfaring med teknisk avancerede bro- og infrastrukturprojekter, og selve stålkonstruktionen i kunsthallen er da også meget vanskelig at udføre på grund af det twist, som kunsthallen har på sin vej over elven. Sammen med det frie spænd på 60 meter gør det opgaven til en stor udfordring, som vi dog allerede er langt med at løse, siger Kim Bringsjord, Senior Vice President i Bladt Industries.

Særlig rolle

Kistefos-Museet spiller en helt særlig rolle i den norske industrihistorie. I 1889 etableredes et træsliberi ved Kistefos, der gennem mekanisk defibrering skulle udvinde træmasse til papirproduktion. Det muliggjorde blandt andet produktionen af billigt avispapir, hvilket var med til at nedbryde analfabetismen og højne udbredelsen af nyheder i Norge. I 1955 stoppede produktionen imidlertid, men parterne bag blev enige om at lade alle maskiner, inventar og produktionsudstyr stå med henblik på en senere genoptagelse af produktionen. Det skete imidlertid aldrig, hvorfor museet i dag står som et af de bedste bevarede og mest intakte eksempler på industrialiseringen af Norge og Skandinavien.

Stiftelsen Kistefos-Museet blev oprettet i 1996, og museet blev indviet i forbindelse med den første kunstudstilling i 1999. Kistefos-Museet har en af Nordeuropas største skulpturparker med samtidskunst, som løbende udvides med værker af internationalt anerkendte kunstnere som fx Olafur Eliasson, Fernando Botero, Tony Cragg, Shintaro Miyake, Claes Oldenburg / Coosje van Bruggen, John Gerrard, Anish Kapoor og Marc Quinn.

Relateret indhold