Arkitektforeningen har tidligere luftet bekymringer i forhold til Regeringens bebudede ændringer af planloven, naturbeskyttelsesloven og miljøbeskyttelsesloven, og nu konkretiserer foreningen kritikken yderligere.
– Der synes at være bred enighed en række parter imellem om, at planloven er en barriere for vækst og udvikling uden for de store byer. Regeringen har som en konsekvens heraf i forbindelse med sin strategi “Vækst og udvikling i hele Danmark”, foreslået en række ændringer af planloven, naturbeskyttelsesloven og miljøbeskyttelsesloven. Der er mange gode grunde til at ændre planloven, således at den igen helt tydeligt i udgangspunktet er en rammelov, der sikrer samfundets fælles, blivende interesser, og overlader til de lokale myndigheder, hvordan man vil forvalte det i den enkelte kommune. Vi vil derfor gerne slå til lyd for en grundlæggende gentænkning af planloven frem for tilfældige lempelser, indleder Arkitektforeningen et indlæg på sin hjemmeside, der konkret beskriver ti punkter i Regeringens planer, der særligt påkalder sig foreningens opmærksomhed.
En revision skal ikke skabe flere problemer, end den løser. Det gør regeringens strategi i sin nuværende form.
Arkitektforeningen
Skaber problemer
Grundlæggende mener foreningen dog, at de planlagte lovændringer nærmere vil skabe problemer og afvikling frem for løsninger og udvikling.
– De faglige argumenter skal være i orden, så loven ikke revideres for at løse problemer, som ikke findes, eller som skyldes helt andre ting. Og en revision skal ikke skabe flere problemer, end den løser. Det gør regeringens strategi i sin nuværende form. Ændringerne er baseret på enkeltsager, ministeren har udvalgt, og tager i et vist omfang udgangspunkt i problemer, som ikke findes. Overordnet set er det Arkitektforeningens vurdering, at de foreslåede ændringer af planloven ikke vil bidrage til at skabe vækst og udvikling i hele Danmark – snarere det modsatte, skriver Arkitektforeningen videre.
Af det omfattende katalog med forslag til ændringer, hæfter foreningen sig særligt ved følgende ti punkter:
Ophævelse af strandbeskyttelseslinjen
Kysten skal være tilgængelig for offentligheden, og det særlige landskab ved kysterne skal beskyttes. Arkitektforeningen er åben over for, at der ikke alle steder behøver være en 300-meters forbudszone. Nogle steder er der behov for mindre – nogle steder mere. Forbudszonerne kunne med fordel vurderes individuelt på anbefaling af kommunerne selv og derefter vedtages centralt.
Tilladelse til 15 nye forsøgsprojekter ved kysterne
Ved kystbyggeri skal der tages helt særlige arkitektoniske og landskabelige hensyn. Arkitektforeningen er overbevist om, at det kan lade sig gøre at bygge smukt og attraktivt ved kysterne, men opfordrer til, at man venter med yderligere forsøgsprojekter, til resultatet af de ti første er kendt. Disse typer af byggerier kunne med fordel undersøges og diskuteres grundigt og offentligt i en arkitektkonkurrence.
Kystnærhedszonen gøres til landzone
Kystnærhedszonen er ikke en forbudszone, men en planlægningszone, hvor der stilles særlige krav. Kystnærhedszonen har således ikke i sig selv stået i vejen for udvikling, men kan bruges af de kommunale forvaltninger til at sikre særlig høj kvalitet i planlægningen netop her. Arkitektforeningen mener, at man ligesom med strandbeskyttelseslinjen med fordel kan revurdere det generelle princip for kystnærhedszonens udstrækning.
Tilladelse til større butikker
Forslaget vil medføre omfattende butiksdød med ødelæggende konsekvenser for bymidterne – også i de større provinsbyer – til følge. Arkitektforeningen mener, at forslaget er meget farligt, og at den endelige udformning bør overvejes nøje, således at det sikres, at vi fortsat vil have levende, blandede byer med dagligvare- og detailhandel i et bredt udvalg af mindre butikker, som er tilgængelige for flest mulige borgere uanset alder og mobilitet.
Fjernelse af kommunernes mulighed for lokalplankrav om 25 procent almene boliger
Forslaget vil medføre yderligere segregering i de større byer, og såfremt der ikke indføres andre redskaber til at sikre blandede byer og gode, billige boliger, foreslår Arkitektforeningen at bevare de nuværende regler.
Tilladelse til kortere høringsfrister på ned til to uger
Arkitektforeningen mener, det er retssikkerhedsmæssigt uforsvarligt at forkorte nogen høringsperiode til under seks uger.
Tilladelse til at overflødiggjorte bygninger kan tages i brug til anden anvendelse
Det er svært at gennemskue, hvad der menes med dette, men hvis intentionen er, at der ikke skal gives landzonetilladelse, vil det svække naboernes retssikkerhed gevaldigt, samtidig med at der stikkes en kæp i hjulet på den strategiske omdannelse igennem flytning og nedrivning, som er helt nødvendig for at skabe udvikling i yderområderne.
Tilladelse til at nybyggeri i tilknytning til en landbrugsejendom kan etableres mere end 20 meter væk fra eksisterende bebyggelse samt mulighed for at tilbygge op til 500 kvm.
Forslaget vil medføre mere spredt og uplanlagt bebyggelse i det åbne land. Det vil skæmme landskabet og forøge kommunale udgifter til infrastruktur og forsyning. Arkitektforeningen mener, at det er urovækkende, at der i øvrigt ikke angives en maksimalafstand mellem bygningerne.
Lempelse af redegørelseskravene til kommuneplanlægningen
Redegørelseskravene er en forudsætning for, at det er muligt at afgøre, hvorledes kommuneplanen forholder sig til øvrig planlægning på det regionale og statslige niveau samt i hvilken rækkefølge, planen forudsættes gennemført. De nuværende krav er meget lidt omfattende, og det er svært at se, hvordan man vil lempe på redegørelseskravene og samtidig bevare en blot minimal koordinering med natur- og miljøbeskyttelse, råstofudvinding, nabokommuners planlægning, infrastrukturplanlægning etc.
Forlængelse af fristen for at udnytte en landzonetilladelse fra 3 år til 5 år samt 10-årig byggeret ved ejerens frivillige nedrivning af en bolig
Forslaget vil skabe tomme grunde og byggetomter i endnu længere tid, hvilket kan skæmme den øvrige bebyggelse. Herved går det bl.a. imod intentionerne bag landsbyfornyelsen, og ligesom ved flere af de øvrige forslag mener Arkitektforeningen, at forslaget vil modvirke en hensigtsmæssig planlægning af udviklingen i yderområderne.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';