Aart skaber multisal for hjemløse mænd ved Møltrup

Arkitektfirmaet har med baggrund i Realdanias minudbud udarbejdet foranalyser og konceptforslag til udvidelsen af Møltrup Optagelseshjem med en ny multisal.
Tanken er at binde nybyggeri på en gammel herregård fra 1700'tallet. Illustration: Aart Architects.
Tanken er at binde nybyggeri på en gammel herregård fra 1700'tallet. Illustration: Aart Architects.

Lidt udenfor Herning ligger en hvidkalket herregård fra 1700-tallet. Stedet hedder Møltrup Optagelseshjem, og der er ikke tale om en almindelig herregård. For den gamle gård er i dag hjem for hjemløse mænd i alle aldre, der ønsker at lægge alkohol og stoffer bag sig – og at hjælpe til med at drive gården er her en naturlig del af hverdagen.

For at favne fællesskabet på gården har Aart Architects udarbejdet et proces- og konceptforløb for udviklingen af den nye multisal. Med multisalen er det tanken at udvide herregården med en ny bygningslænge. Det vil ske i naturlig forlængelse af den eksisterende, klassiske bygningsstruktur, så multisalen indskriver sig i gårdens lange historie og formål som optagelseshjem i dag.

– Samtidig med at have dyb respekt for stedets historie har vi ønsket at signalere, at her sker noget særligt. På afstand vil multisalen derfor indskrive sig som en naturlig del af den eksisterende bygningsstruktur, mens den tæt på vil åbne sig som et alsidigt og transparent rum i tæt kontakt med omgivelserne, fortæller Mikkel Seier Christoffersen, leder for renovering og transformation hos Aart.

Kan skaleres efter behov

Med proces- og konceptforløbet har Aart skabt et fleksibelt oplæg, der kan skaleres alt efter, hvor mange penge det bliver muligt at skaffe til udviklingen af multisalen. Møltrup Optagelseshjem er derfor i dialog med en lang række fonde og har allerede fået en bevilling på tre millioner kroner fra Herning Kommune.

– Det handler ikke bare om de tre millioner, men også om, at der er en bidragsyder, der går foran. For det kan være svært at finde den første bidragsyder, men når den første er i hus, så begynder det ofte at glide, og det er også det, vi arbejder ud fra nu, fortæller Ebbe Larsen, forstander på Møltrup Optagelseshjem.

Multihuset skal bruges til at skabe nye muligheder for hjemløse mænd, så de får modet og overskuddet til at vende tilbage til samfundet. Illustration: Aart Architects.
Multihuset skal bruges til at skabe nye muligheder for hjemløse mænd, så de får modet og overskuddet til at vende tilbage til samfundet. Illustration: Aart Architects.

Med den kommunale bevilling er deadline sat til den 1. januar 2020 for projekteringen af multisalen. Bevillingen er afsat under forudsætning af, at Møltrup Optagelseshjem opnår tilstrækkelig ekstern finansiering.

På afstand vil multisalen derfor indskrive sig som en naturlig del af den eksisterende bygningsstruktur.

Relateret indhold