10 danske byggerier er nomineret til europæisk arkitekturpris

Tirsdag blev de sidste nominerede til Mies van der Rohe-prisen afsløret. Det danske bidrag er stort.
Axel Towers er blandt de danske nominerede til Mies van der Rohe-prisen. I alt er 383 nominerede - heraf 10 fra Danmark.
Axel Towers er blandt de danske nominerede til Mies van der Rohe-prisen. I alt er 383 nominerede - heraf 10 fra Danmark.

Danske nominerede

  • Mærsk Tårnet ved C.F. Møller Architects og SLA
  • Dortheavej ved BIG – Bjarke Ingels Group
  • Viborg Streetmekka ved Effekt
  • Forskerboligerne i Carlsbergbyen ved Praksis
  • The Silo ved Cobe
  • Hammershus Besøgscenter ved Arkitema Architects og Christoffer Harlang
  • Tirpitz ved BIG – Bjarke Ingels Group
  • Axel Towers ved Lundgaard & Tranberg Architects
  • Fjordenhus ved Studio Olafur Eliasson
  • LEGO House ved BIG – Bjarke Ingels Group

C.F. Møller, BIG, Arkitema og Olafur Eliasson er bare nogle af de nominerede arkitekter, som er i spil til den prestigefyldte europæiske arktitekturpris; Mies van der Rohe-prisen.

I det hele taget er Danmark som land flot repræsenteret i det store felt med 10 byggerier, som er placeret på tværs af hele landet. Lige fra Tirpitz-museet i Varde til Besøgscentret ved Hammershus på Bornholm.

Sammenligner vi os med det øvrige Norden – hvad vi godt kan lide, når det er til vores fordel – kommer Danmark på en førsteplads foran Island med tre nominerede, Sverige med syv og Norge og Finland med ni hver.

Mies van der Rohe-prisen bliver kun uddelt hver andet år. De nu 383 nominerede bliver nu skåret ned til lige præcis 40 projekter i midten af januar. Vil man se den samlede liste over de nominerede projekter, kan den findes her.

Relateret indhold