Siden branden den 16. april har 25 mand arbejdet i to måneder på at rydde murbrokker ud fra brandtomten. Det svarer cirka til 8000 arbejdstimer. Herudover har stilladsarbejdere, arkitekter og ingeniører arbejdet på at sikre selve bygningen.
Efter det store oprydningsarbejde tegner der sig nu et billede af, at en stor del af de oprindelige materialer vil få nyt liv, når bygningen skal genopføres.
Materialer får nyt liv
Virksomheden Norrecco har stået for affaldssorteringen efter branden og har i den forbindelse håndteret 1.237 tons forkullet muraffald fra Børsen. Heraf har det været muligt at rense 40 % af de oprindelige mursten, som dermed vil kunne genbruges i genopførslen af bygningen.
15 tons stål til Børsen på rekordtid: “Vi arbejder 24 timer i døgnet”
Dansk Erhverv forventer, at udgiften ved at rense de forkullede mursten ikke vil være højere end ved at købe nye. For at sikre murstenenes kvalitet har de indgået en aftale med studerende fra DTU om, at de skal teste murstenene.
Der er også fortsat håb om, at de store mængder jern, man formåede at redde ud af flammehavet, kan genbruges.
Villads Høgsbro fra Leif Hansen Arkitekter har i flere uger lavet aftegninger af de forskellige stykker jern, og der er nu opstået et kompliceret puslespil for at bestemme, hvilken funktion hvert enkelt stykke jern har haft i bygningen, så det kan genanvendes.
Da jernet er af høj kvalitet, forventes det, at store dele vil kunne bruges til genopførelsen af bygningen.
Det ikoniske dragespir overlevede ikke alene flammerne, men også et fald fra 52 meters højde og vil således igen komme til at pryde Børsen.
Børsen brænder: Ikonisk spir er styrtet til jorden
Selvom der endnu ikke er sat en dato for, hvornår genopbygningen kan begynde, vil Kong Frederik den 26. september lægge grundstenen til projektet.