Ifølge en ny byggeprognose fra Prognosecenteret forventes produktionsværdierne inden for nybyggeri at stige med hele 4,7 % i år. Og endnu mere i 2026. Desværre sker det på bekostning af den eksisterende bygningsmasse, som ifølge cheføkonom Martin Kyed fra Prognosecenteret ikke kan sameksistere med den stigende fokus på nybyggeri.
Det kommer ikke som nogen overraskelse for os hos Peter Jahn & Partnere. Vi har i mange år set, hvordan nybyggeriet prioriteres gennem specifikke krav i bygningsreglementer og regulativer, som gør det langt nemmere at navigere i den bæredygtige jungle, som branchen sigter mod.
Rapport: Spild, fejl og dårlig koordinering snupper op til 30 % af branchens omsætning
Samtidig efterlades renoveringsbranchen med lange og komplekse byggesagsbehandlingsprocesser, der ofte resulterer i stilstand. Og selvom det kan virke som om, at det er renoveringen, der trækker det korte strå, er det i virkeligheden klimaet, der betaler den højeste pris.
Konkrete krav og målemetoder
Tal fra Rådet for Grøn Omstilling viser sort på hvidt, at løsningen på klimakrisen ligger i renovering. At de største CO2-besparelser opnås ved at udnytte den eksisterende boligmasse, fremfor at bygge nyt.
Så spørger du mig, kommer vi blot til at se et større skift. Og det har hverken mere arbejdskraft eller reducerede materialepriser lavet om på.
Züblin vinder kontrakt på prestigebyggeriet Ny Ørestad Kirke
Derfor må jeg endnu en gang slå på tromme for mere politisk fokus på bevarelsen af den eksisterende bygningsmasse og renoveringsbranchen gennem konkrete krav og målemetoder. Det vil gøre det nemmere for branchen at prioritere generelt.